….imellem Esbjerg og Fanø….

Endelig ser jeg lysere på det hele. Jeg er glad for mit nye job, jeg savner selvfølglig stadig min mor, ligesom det stadigt gør ondt at tænke på hendes sidste uge, men jeg er kommet så langt, at jeg kan sætte pris på den tid, jeg fik sammen med hende på hospitalet og på akutstuen i Præstø på trods af de unfair betingelser Nykøbing Falster sygehus gav os. Jeg er ikke bare glad for den sidste tid hos mor, jeg sætter stor pris på den og er hende taknemmlig for hendes ubetingede tillid til mig i den svære situation, vi alle befandt os i. Sygehuset derimod tilgiver jeg aldrig!

Vi er nået frem til den årlige Fanø Strikkefestival. Karsten og jeg har pakket, og i morgen skynder vi os hjem fra job, pakker bilen og suser afsted. Fanø here we come. I år har vi været så heldige at finde et hus ved stranden i Sønderho. Som sædvanlig gør fru Larsen os selskab, men i år deltager også Lene, Susanne og Hanne. Bamserne og fru Larsens Dina skal selvfølgelig med som altid. Vejret lover sol og varme, så jeg pakker badedragt og badesko. Det bliver så godt.

Jeg glæder mig til at gense Nordby og Sønderho, blive tanket op med indtryk og inspiration, sælerne der tager imod os hvert år fra deres lille ø ved havnen, snak og latter fra strikkenørder som os, Kunstladen, Uldgården……kort sagt….Fanø.

Jeg rundene 60 i år, og det bliver året, hvor der kommer et Christel Seyfarth strikkekit med hjem……og sikkert meget andet godt strik. Jeg har rygrad som en kom cacao, når det kommer til garnindkøb. Mere om det i næste indlæg 🙂

Tak til jer, der læste med. Vi ses til jer, hvis vej falder forbi Fanø i løbet af de næste 5 dage 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.