🌿 “Trætte fødder, glade hjerter – sommeren kan bare komme an!” Denne weekend har virkelig været noget særligt! Lørdag morgen stod vi tidligt op for at deltage i Hærvejsmarchen – startskuddet lød kl. 7, og vi havde sat os for at gå 20 km. Vi valgte at gå tidligt for at undgå de støjende karnevalsdeltagere, og det viste sig at være…
Hvad skåles der for?Jo… jeg har seks børnebørn, for hvem jeg er god nok. Jeg elsker dem.Jeg elsker også den syvende — men, men, men… det er en lang historie, og til helvede med det for nu. Jeg fik mit hjertebarn Rasmus tilbage. Ingen skyer, ingen hårde ord kan tage den glæde fra mig. Jeg er lykkelig farmor til syv,…
Der kommer et tidspunkt, hvor man mærker det helt inde i knoglerne. En stille hvisken i kroppen, der vokser sig større, indtil den skriger: Nu er det nok. Ikke af vrede, ikke af afmagt – men af erkendelse. Vi taler sjældent højt om det. Det øjeblik, hvor vi ikke længere vil være den, der altid glatter ud. Den, der siger “det går…
Fredag eftermiddag pakkede jeg bilen og satte kursen mod Sjælland. Før jeg krydsede broen, gjorde jeg holdt, ladede bilen og nød en is helt nede ved vandet. Et lille åndehul midt i rejsen, hvor solen glimtede i bølgerne og tiden stod stille et øjeblik. Life is good ❤️ Jeg landede i Næstved kl. 22.45, hvor Hanne stod klar med varme…
Ugen der gik: Prøver, sandaler og Silkeborg-stemning Det har været en uge med fuld fart på – både i hovedet og i hjertet. Skolen har været præget af intens stemning, for det er prøvetid. Eleverne har været nervøse, koncentrerede, håbefulde og til tider lidt opgivende – og jeg har heppet, støttet, rettet og guidet så godt, jeg kunne. Det er…
Nogle dage er bare lavet til at sætte tempoet lidt ned – og i dag var én af dem. Regnen silede ned fra morgenstunden, og der var en helt særlig ro på skolen. Det var, som om lydene blev dæmpet af det våde vejr og udsigten til forlænget weekend. Efter arbejde lagde jeg vejen forbi Rito. Et uskyldigt kig blev…
Så… hvor skal jeg begynde? Jeg har været væk i noget tid. Ikke på en eksotisk ø med kokosnødder og wifi-fri zoner (desværre), men snarere i den slags pause, livet nogle gange insisterer på – hvor man må trække vejret dybt, lade op, og bare være. Der har været mange personlige grunde til pausen, og selvom jeg ikke deler alt,…
……og det var så årets første måned. Det nye år, vi havde sat al vores lid til, skulle blive bedre og lysere. Men det trækker ud, og vi har levet en hel måned i total nedlukning. Noget tyder på at det ikke bliver anderledes men februar. Det glemmer man dog lidt, når man står op til en så flot solskinsdag,…