Sommeren kommer tættere og tættere på. Godt nok har regnen været flittig gæst i denne uge, men naturen lader sig ikke slå ud af den grund. Træerne bliver grønnere dag for dag, blomster springer ud overalt, og lyset bliver hængende lidt længere hver aften. Det er svært ikke at blive glad af.

På skolen har de første prøver fundet sted. Det har været dage fyldt med nervøsitet, spænding, glæde og også et par tårer undervejs. Men det gik. Og noget af det allerbedste ved mit arbejde er at se eleverne vokse med opgaven. At se dem gå fra tvivl til tro på egne evner. Det er ganske enkelt fantastisk.

Nu venter de sidste prøver lige om hjørnet. Derefter følger sommerudflugt, dimission og ferie. Endnu et skoleår er ved at være gået. Mit syvende år på FGU. Og sikke nogle år det har været. Jeg er stadig utrolig glad for mit arbejde og for de unge mennesker, jeg møder hver dag. Snart begynder et nyt skoleår med nye elever, nye historier og nye muligheder. Det glæder jeg mig allerede til.

Mandag aften var jeg til strikkeaften på Den Gamle Banegård efter en længere pause. Det var præcis så hyggeligt, som jeg havde håbet. Der er noget særligt ved at sidde sammen med andre strikkeglade kvinder, dele projekter, garn og gode historier. Vores gruppe er vokset , og vi er efterhånden en dejlig blanding af både yngre og ældre. Det fungerer bare.

På pindene skrider den lille Otto Sweater fra PetitKnit stille og roligt frem. Nu mangler der kun ét ærme og ribben i halsen. Den bliver simpelthen så sød. Samtidig er et par håndfarvede strømper også tæt på at hoppe af pindene.

Når strikketøjet har fået en pause, har jeg kastet mig over romanen Borgfruen, og indtil videre skuffer den bestemt ikke. Tværtimod. Det er en af den slags bøger, der får én til lige at læse et kapitel mere.

Der er også blevet strikket flittigt til både Folkemødet på Bornholm og herrernes håndboldkampe på fjernsynet. Heldigvis er strik et perfekt selskab, uanset hvad man følger med i.

Det var alt for denne gang.

Tak fordi du læste med