19. juli 1959

Kom en lille pige til verden på Vordingborg Sygehus. Hendes mor var bare 19 år og ugift. Senere, vist knap et halvt års tid senere blev kvinden gift med pigens far. Kvinden var min mor, og pigen var mig. Ægteskabet var en fejl, men min mor må virkelig have elsket ham, for hun fik 4 børn med ham og blev sammen med ham i 24 år. I det hele taget var familien vigtigt for min mor. Traditioner ligeså. Hun elskede at have gæster og elskede at samle familien til runde fødselsdage osv. Hun værnede for og kæmpede så godt hun kunne for sin lille kernefamilie. For det var vi vel, udadtil.

I 2O år pudsede og plejede hun kernefamiliens facade. Så gav hun op. Hun søgte trøst, først hos en anden mand – og da han droppede hende – i flasken. Fire år senere brast facaden og kernefamilien faldt fra hinanden. Min far gav hendes drikkeri skylden, nogle mennesker får aldrig øje på deres egne fejl.

Hun holdt aldrig op med at samle familien. Hun holdt påskefrokoster, julefrokoster og hun arrangere surprice-parties, så tit hun kunne komme til det. Jeg var rebellen, rødstrømpen. Jeg blev ikke en forkæmper for kernefamilien. Jeg ville ikke underordne mig et gammelt familiemønster. Jeg kunne ikke lide overraskelser. Jeg blev kontrolfreak. Ingen surprice parties til mig. Men hun slap afsted med det et par gange 🙂 Det er hende vel undt, og det var en sød tanke og gjort i kærlighed. Da jeg fyldte 50 valgte jeg i stedet at holde det i sommerhus med børn, svigerbørn og børnebørn. Det mislykkedes. Kan I se ligheden? Er der en klokke, der ringer? Ja, ikke? Det var der ikke hos mig. Jeg ville ikke leve mit liv som mor, men jeg forsøgte præcis som hende, at samle familien. Forsøgte at skabe eller rettere forsætte en tradition, omend i mindre målestok.

Den 19. juli 1959 bød min mor mig velkommen til verden. Den 19. juli 2019 lagde jeg en rose på hendes kiste og hviskede et stille “vi ses”. Det var hårdt, men på en eller anden måde også smukt, at hun valgte denne dag. Jeg havde lovet at komme til Præstø og fejre dagen sammen med hende. Hun havde smilet. Jeg tror, min mor valgte denne dag, fordi vi skulle være sammen. Endnu en gang samlede hun familien. ja, ikke bare det, hun sørgede for, at jeg på min 60 års dag havde alle mine tre børn samlet omkring mig. Tak mor <3

194total visits,2visits today

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.