Fru Hallunds Nytårstale

Povl Dissing synger i en af sine sange:

Vi har sunget
vi har grædt og vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at tænke på
nu da timerne bli’r små………..

Det gælder egentlig også for Nytårsaften. 2017 sluttede. Et år på godt og ondt med sine sorger og sine glæder. Der har været opture og der har været nedture. Der er grinet, og der er grædt. Sådan er det, og sådan skal det sikkert være. Udfordringer har der været, og løsninger er fundet. Et år der i store træk har bragt langt mere medvind, end tidligere år. Der har og er stadig modvind ind imellem, det hører med til livet, og det slipper vist ingen af os for. Modvinden i mit liv er blevet mindre. Jeg har fundet redskaber til at tackle, de problemer jeg igen og igen render ind i og må slås med. Livet er ikke bare for kort til kun at have sin egen hårfarve, det er også for kort til spekulationer og gamle spøgelser. 2017 blev for mig et opgør med løgn og fortielser, der har været en tro følgesvend gennem hele min opvækst. Det blev året, hvor jeg valgte at “komme hjem til mig selv”. Være den jeg er og være ligeglad med, hvad andre måtte synes og tænke. 

Jeg fik tid til et kursus i Reiki-healing. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det er fantastisk, og det har en høj prioritet i min hverdag. Jeg healer mig selv flere gange dagligt, ligesom jeg mediterer og dyrker yoga mindst en gang dagligt. Det virker og jeg kan varmt anbefale det til andre. Man bliver simpelthen et gladere menneske af det. 

Jeg fik også taget mi g sammen til at dyrke min kreativitet. Det blev til meget strik og mange dejlige strikkeoplevelser. Jeg fik syet, men ikke så meget som jeg gerne ville. Men jeg fik til gengæld taget et par malekurser. Det er en fantastisk ting at svinge pensler på et lærred. Tid, sted og spekulationer forsvinder. Det er intet mindre end vidunderligt!

Arbejdsmæssigt har der også været modvind i 2017. Vi har måttet sige farvel til mange gode kolleger pga nedskæringer. Det har betyder, at vi har måttet stå sammen og løbe lidt stærkere alle sammen. Jeg håber, vi i det kommende år vendt vinden, så den er mere med os, end mod os.

Min gamle mor, som ikke er så gammel endda, har sloges med sygdom de sidste af årets uger. Jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til at tage over og være hos hende, når hun  ligger på hospitalet. Hendes mand Jørgen har heller ikke haft det bedste helbred i året, der gik. Jeg blev ked af at høre, at ingen af den familie, de har omkring sig kigger til hverken hende eller Jørgen i de svære tider. Jeg har ellers så ofte hørt at familie skal stå sammen, være der for hinanden og bla bla bla. Man kunne håbe, at folk bag disse ord også begyndte at praktisere det. I hvert fald sender jeg lys og varme tanker til mor og Jørgen – og så håber jeg, at min mor ved, hvor meget hun faktisk betyder for mig, og hvor meget jeg elsker hende.

Året bød på mange oplevelser og gode stunder med mine børnebørn. Jeg elsker dem ubeskriveligt og nyder, når vi har tid sammen. Silas er blevet en stor fornuftig dreng på 10 år, Gaia er begyndt i skole og skriver og skriver, Bertram og Estrid skyder i vejret og starter i skole til sommer. Og sørme om der ikke her sidst på året dukkede endnu en guldklump op. Lille Anna, der er opkaldt efter min farmor. Jo, jeg er en rig kvinde på mange måder [icon icon=icon-heart size=14px color=#000 ]

Jeg har en guldklump mere et sted i Vordingborg. Rasmus, mit ældste barnebarn. Altid i mine tanker, solidt plantet i mit hjerte. Jeg savner ham ubeskriveligt. Mit ønske er at han læser dette, jeg vil så gerne at han ved, hvor meget han er både elsket og savnet. Jeg ved ikke, om jeg kunne have gjort noget anderledes for at bevare kontakten. Der er så mange ting, jeg føler man stjal fra os – Rasmus og jeg. Hans første rokketand, første skoledag, konfirmation osv osv. Jeg ville ønske, jeg havde modet til at kontakte ham. Ingen af os kan ændre det skete, men vi kunne …..måske lægge den bag os og starte på en frisk. Bryde de løgne og de fortielser, der blev vores skæbne. Vigtigst for mig er, at han ved, at han ikke blev glemt. At jeg har avisudklip fra de mange gange hans mormor sendte ham en fødselsdagshilsen i lokalsprøjten derovre i min mors barndomsby. Der er altid to sider af en sag, jeg ville ønske han kendte til min.

Man skal holde, hvad man lover, og jeg har lovet mig selv, at jeg ikke længere skal leve mit liv på en løgn. Jeg skal ikke fremover sige, hvad der forventes, og jeg skal ikke holde hævd i familietraditionens fortielser. Sandheden er ofte ilde hørt, men løgnen er ødelæggende. Ovre på Lolland bor min datter. Året der gik har budt hende mange udfordringer og svære opgaver. På mange måder minder min datters liv om mit. Hun er en ensom ulv, der kæmper alene. Jg efterlyser også her det stærke familiefællesskab og sammenhold, der ævles så meget om. Jeg ville ønske, hun kunne lære af mine erfaringer, men jeg ved godt, at sådan hænger tingene ikke sammen. Jeg ville ønske, at hun kunne se, hvor stærk hun i virkeligheden er! Kære Signe, giv fanden i, hvad andre mener og tænker om dig og din måde at gøre tingene på. Det er ikke vigtigt. Det, der er vigtigt er, at du gør tingene på din måde. Kun du ved, hvad der gør dig glad og lykkelig. Livet er for kort til alt det andet.

Kongelig er jeg ikke, men man skal huske at takke for hinanden. Jeg har mange, jeg er tak skyldig: 

Først og fremmest min dejlige mand. Søde Karsten, tak for din kærlighed, din støtte, omsorg, tålmodighed og forståelse. Tak, fordi du elsker mig for lige præcis den, jeg er. Tak, fordi du kan leve med alle mine særheder og til tider mit tungsind. Du tager med mig på strikkefestival en gang om året, du giver mig plads til at tage afsted til strik, børn, venner osv. Du er en helt vidunderlig kærlig særlig dejlig mand. Jeg elsker dig!

Tak til Hanne for et 20 år langt venskab. Vi har begge meget at se til, og det er ikke altid vi har haft tid, eller taget os tid til at ses så ofte. Alligevel er du der. Du stiller ingen krav og du kommer aldrig med bebrejdelser. Når vi endelig er sammen sludrer og griner vi en masse. Du betyder meget for mig, tak for dig!

Tak til Malene for at have vist mig vejen til Reiki- og englehealing. Du har haft en afgørende indflydelse på, at jeg i dag er, hvor jeg er. Af hjertet tak!

Tak til Flemming, der sætter kulør og får styr på parykken, og altid står klar med en hilsen og tilbud om en kop kaffe hos frisøren, når tristheden kan læses i mine opslag på de sociale medier. Du er en hammersød fyr og en pokkers dygtig frisør.

Tak til Liselotte, min psykolog. Du har været og er en fantastisk hjælp og støtte på den “rejse”, jeg har begivetmig ud på. Uden dig var “rejsen” ikke mulig. Tak!

Tak til Roald, simpelthen fordi du er dig. Du er det menneske, jeg kender, der har mødt mest modgang gennem livet. Du har overlevet flere istider end rimeligt er. Du er fandme sej, jeg er stolt af dig!!!!

Tak til Anna for mange gode snakke, masse af strikkehygge og garnindkøb. 

Tak til Pia, der har lært mig fornøjelsen ved at male og givet mig troen på, at vist kan jeg det. Jeg savner dig som kollega, men jeg er superglad for at have dig som ven!

Tak til Fie for fede cykelture og mange gode grin. Det gode ved dig er, at du siger, hvad du mener, så man ved hvor man har dig. 

Tak til mine venner og følgere på Facebook og Instagram. Tak for jeres tolerance, når min bombastiske sjællandske måde at udtrykke mig på bliver offentligt tilgængeligt. Jeg undskylder det ikke, for der vil komme mere. Det er en del af opgøret med løgn og fortielse og rejsen “hjem til mig selv”. Tak for jeres mange likes, søde kommentarer, velmente løftede pegefingre og skulderklap. I bidrager i den grad til smil og glæde. Tak

Til sidst tak til bamserne – altid glade, altid klar til leg. De lange ture ud i naturen, jeg sikkert ikke fik, hvis ikke jeg havde jer. 

Tak til jer der læste med.

Lad 2018 blive et forrygende år.

Godt Nytår