Hedder bogen, jeg læser for tiden, som en rejse i det indre landskab omkring de 50 år – og et forsvar for sårbarheden – skrevet af Renée Toft Simonsen. Hold da op. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde haft mulighed for at læse den for 10 år siden. Det havde jeg ikke, dog er jeg glad for, at jeg læser den nu. Det giver mening nu, de sidste 8 års svedeture, og alle de andre forandringer, der sker i den periode af en kvindes liv. “Livet leves forlæns – men for forstås baglæns”, sagde Søren Kierkegaard. Ja tak, det står lysende klart, mens jeg læser denne fantastiske bog. Den anbefales hermed til alle de kvinder, der måtte kigge her forbi. I hvert fald alle dem fra 45 år og opefter.
F…… hot har jeg følt mig, og føler mig indimellem endnu, når en svedetur kommer bragende, får sveden til at pible frem på panden, hjertet til at galoppere, for langsomt at forsvinde, bedst som jeg tænker, at nu sker det, nu slutter det, nu dør jeg. F…… hot er også de mange mange nætter, hvor jeg ikke kan sove, enten på grund af alverdens spekulationer, mærkelige forvirrende drømme eller endnu en af de forbandende hedeture.
Jeg har læst som en tosset om denne overgangsalder. Jeg har lagt min kost om, og spist alt det, andre kvinder anbefaler at spise, jeg har drukket grøn te i litervis i alle mulige indpakninger. Det smager godt, men hedeturene, angstanfaldene og tristheden, der kigger frem on´n´off, de forsvinder ikke. Bedst som de har holdt en længere pause, så dukker de op for fuld blæs igen. Men hvor er det befriende, at læse en anden kvinde ærligt berette om sin overgangsalder. Bogen sætter mange tanker igang. Den er i den grad læseværdig.
Denne weekend har stået i hyggens tegn. Jeg har været på svampetur med Karstens fagforening, hvor vi fandt svampe nok til et lækkert aftensmåltid. Ikke sidste gang vi skal på svampejagt. Så har jeg fået ryddet lidt op, og fået lavet et hyggeligt arbejdslokale. Jeg har taget en endelig beslutning om, hvad jeg vil i fremtiden, for selv jeg er forbandet tæt på de 60, så har jeg stadig en fremtid. Jeg vil gøre mere ved det spirituelle, jeg vil bruge min nye passion Reiki Healing, jeg vil på meditationskursus og jeg vil tage en coach-uddannelse. Jeg vil gå Caminoen i året, der kommer. Ikke bare en etape på 14 dage, jeg vil gå den hele. Caminoen kalder, og jeg er fast besluttet på at finde ud af, hvad den vil mig. 🙂
Faktisk føles det rigtig godt, at have lagt disse planer for den nærmeste fremtid. Og denne gang følger jeg min indre stemme.
