Så kom jeg i gang med cirkeltræning igen. Et koncept der er som skræddersyet til mig. Jeg kan træne, når jeg vil, og det tager ikke meget mere end en hav time. Det hjælper på både humør og energien. Tilbage er bare at få cyklet nogle kilometer, da der ikke er særlig lang tid til, at jeg skal cykle Tour de Femte i Aarhus.
Viborg Bibliotek startede højtlæsningsgruppe op igen, og jeg skyndte at tilmelde mig. Ligesom sidste sæson læser vi en novelle og et digt pr. gang. Det er utroligt hyggeligt, og meget givende at snakke med andre om det læste.
Min sommerbluse er næsten færdig, jeg skal bare lige have syet ærmerne på og presset den, så skulle den være klar. Mon ikke sensommeren byder på et vejr, hvor den kan blive taget i brug. Det plejer fx. at være rigtig godt vejr til Fanø Strikkefestival, så det satser vi på igen 🙂 En lille bodystock er også godt på vej.
Jeg har så mange projekter i gang, så det er godt at strikkelysten er vendt tilbage også.