Hverdagen venter

Det var så den vinterferie. For en gang skyld har den lugtet lidt af vinter, da sneen flere dage har dalet stille fra himlen. Typisk dansk blev den ikke liggende, så det blev hverken til snemænd eller kælketure med guldklumperne, da de var på ferie. Til gengæld blev der hygget med maling og pensler, leget i parken, en eftermiddag i svømmehallen og ellers leg, spil og film. Silas er blevet en stor og fornuftig dreng, så har har fået lov at gå med Gypsy, når vi var på tur med bamserne. Igen i år havde jeg nogle dage med alle fire børnebørn – Lille Anna er for bitte, så hun må vente. Ungerne hygger sig med hinanden, og jeg nyder at have dem.

Karsten har ligget syg snart 14 dage. Med feber og ingen appetit. Heldigvis er jeg ikke blevet smittet indtil videre, og håber jeg slipper, ligesom jeg håber, at han snart kommer ovenpå igen. Det er faktisk første gang han har været så ramt af influenza i de 18 år, jeg har har kendt ham. Og det selvom han i år, er blevet vaccineret mod influenza. 

Derudover er ferien gået med lidt god litteratur, lidt strik og pleje af Shiva, der lige er blevet steriliseret. Hun er ovenpå igen, men skal lige være lidt forsigtig den næstes uges tid, indtil stingene skal tages. Og så er der dømt hundeskov langt tiere end tidligere, og vi slipper for de der trælse ting i forbindelse med løbetider. 

Weekenden blev brugt til at komme mig over den sædvanlige lollandske brok efter samvær med guldklumperne. Det skal gøre godt at komme i gang med hverdagen igen.