Ferie ved vandet

Så blev det endelig tid, vi fik overdraget huset i gode venners varetægt, pakket bilen og afsti afsted til vores sommerresidens denne sommer. I år havde vi ikke så langt at køre, noget bamserne især synes om. Vi ankom til sol og en simpelthen fantastisk natur. Sommerhuset er super hyggeligt, så her er alle forudsætninger for en god ferie. Vi fik pakket ud lige netop i tide, Karsten skulle nemlig se fodbold. Så jeg havde god tid til at kigge hus og have ud, lege lidt med bamserne og læse lidt på terrassen. Jeg er i gang med “Pilgrim – En Caminovandring” skrevet af Annedorte Ries. Hun er læge, gik ned med stress og valgte derfor en Camino-tur. Fantastik bog, så levende fortalt at man hat svært at lægge den fra sig.

Vi fandt en lille brugs ikke så langt herfra, de havde ikke det store udvalg, men de havde, hvad vi skulle bruge. Efter indkøbsturen fik bmserne deres lange gåtur. Vi gik ned til vandet, og hold da op en udsigt. Høje skrænter, vand så langt øjet rækker, så smukt, at man bliver helt stille. Selvfølgelig måtte jeg lige en tur i bølgerne, der nu ikke var så store. Vandet var overraskende varmt, så det tog ikke lang tid at tage sig sammen. Det var utroligt opfriskende og lækkert.

Jeg glæder mig allerede til min morgen løbetur, hvor jeg vil give mig tid til en stille morgenmeditation ved vandet. Hver dag! Jeg så nogle billeder – af mig! Som Karsten havde taget. Jamen, du gode Gud – jeg er jo fandme nemmere at hoppe over end gå udenom. Det går ikke. Løb hver morgen og sund kost fremover.

Karsten lavde maden, mens jeg hvilede på sofaen med bamserne og nogle film om Caminoen, jeg fandt på Youtube. Aftenen blev brugt på Tour de France, som jeg var kommet lidt bagud med. Nu sover Karsten, men jeg drikker et krus te og skriver blog. Her er stille, meget stille. Ingen bilstøj når her til dette stille sommerhuskvarter. Bamserne snorker stille. Livet er ikke det værste, vi har

 

Total Page Visits: 751 - Today Page Visits: 3

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.