“Det er en rådden verden, vi lever i!”

Så sidder jeg her igen ud på de små timer, mens resten af huset sover. Nogle siger, det er en dårlig vane, jeg synes, den er hyggelig. Jeg nyder dagens sidste krus te – eller dagens første kan man sige – læser lidt nyheder, tjekker Facebook, strikker eller læser. Jeg nyder stilheden, kobler fra og stresser af. Det kan da aldrig være en dårlig vane.

Ja, så bliver der jo også tid til at filosofere lidt over verdenssituationen og tilstanden   i lille Danmark. Ingen af delene ser vel i grunden særlig lyse og positive ud. Måske det altid har været sådan, jeg kan i hvert fald huske, at min farfar hver eneste gang han havde hørt radioavis og senere tv-avis, rystede på hovedet og sagde stille mest til sig selv: Det er en rådden verden, vi lever i! Jeg gik ikke så meget op i det den gang, men jeg må sørme tage mig selv i at sige som farfar, når jeg læser aviser eller ser nyheder på tv.

Vi kan starte med lærerkonflikten. De er stadig lockoutet og noget kunne tyde på, at de er det et stykke tid endnu. Som tiden går bliver folks meninger farvede af de oplysninger de får, fra tv, fra aviser, fra demonstrationer osv. Desværre taber folk interessen, når tingene trækker ud. Det er vist typisk dansk. Nå, det var det- skal vi komme videre. Fordybelse og vedholdenhed er ikke de mest fremtrædende egenskaber i dansk mentalitet. Jeg har således hørt delte meninger om lærernes situation. Der findes folk, der er trætte af demonstrationerne, og uheldig optræden begynder at fylde og overskygger de mange mange gode indlæg. Men også blandt lærere sniger sig noget tilsvarende ind. Nemlig mobberi af uorganiserede kolleger, kolleger i andre fagforbund osv. Ventetid og uvished er en grim ting. Jeg læste en artikel om de manglende sympatistrejker, og har selv en tilbøjelighed til at være enig med skibenten i, at det sgu da er for ringe, at man ikke kan finde ud af at stå sammen. Omvendt har jo Bondo sagt, at støtte er ok, men han opfordrer ikke folk til at nedlægge arbejdet for at sympatisere. Det forstår jeg så ikke, han siger – men, det er nu heller ikke første gang, jeg ikke forstår Bondo. Hvor om alting er, så håber jeg snart, de er tilbage på skolerne, desværre nok under urimelige forhold, men det husker forhåbentlig både lærere og forældre ved næste valg. Der er nogle krydser, der skal skifte plads 🙂

Et andet emne, der bekymrer mig, er den nye offentlighedslov. Jamen, hvad er det, vi er på vej mod? Jeg får ofte smidt betegnelsen kommunist efter mig, fordi jeg stemmer på Enhedslisten. Vi er jo dem – tror folk, der vil have kommunistiske tilstande tilbage. Noget fordrukkent sludder! Derimod leder tanken om offentlighedsloven mine tanker hen mod det gamle Østtyskland. Det er der efterhånden en del, der gør. Man angiver folk for socialbedrageri, nogle kommuner praktiserer dyneløfteri og nu kommer så forslaget om en ny Offentlighedslov! Vi mangler sgu snart bare Muren! Overvåg og angiv – fjern aktinsigt, så regering og andre prominente personer kan gøre som de vil, det vil nemlig aldrig kunne påvises! Det er sgu da uhyggeligt.

Og hermed vil jeg slutte nattens skriveri med at citere min farfar:

“Det er en rådden verden, vi lever i!”