Jeg har en del projekter, der ligger og venter i mit garnlager. Nogle af det er påbegyndt, men har ligget og ventet flere år. De to af dem er til kin mand. Det er trøjen Sprogøe fra Kunsten at strikke en ø, og den anden er også en sweater fra min yndlingsdesigner Vithard, Stråle hedder den. Sprogøe venter simpelt fordi, jeg er sikker på at den er for lille, jeg har nået bagstykket og det ene forstykke. Anna og min mand mente bestemt, størrelsen var fin, men det er vel sagtens 5 år siden, så jeg er i hvert fald endt med at have ret, da der vist er blevet en smule mere af ham siden den gang. Strålen ventede fordi, jeg havde strikket forkert og skulle pille op. Jeg hader det.
I dag kom han med en lille diskret stikpille, så jeg har været i gemmerne her til aften. Strålen er fundet frem, jeg har pillet og er dermed i gang igen. Mon ikke den er klar til Fanø festivalen i september?
“Du sagde jo heldigvis ikke, hvilket år,” grinede min mand til den melding 🙂
Weekenden lakker mod enden, vejrmæssigt som den begyndte, det regner og blæser voldsomt, og holder man sig inden døre har det sin charme. Man kan putte under tæppet og bare slappe af med en god bog eller strikketøjet. Jeg er stadig ikke frisk og trods masser af søvn den sidste uges tid, er jeg stadig forfærdelig træt. det tager åbenbart sin tid at komme over den omgang. Jeg håber bare, at det snart er ovre og kræfterne vender tilbage.
