Tanker til min altid savnede farmor

Tiden går, ja nærmest løber, og det er længe siden, jeg så dig sidste gang. Men selvom det er længe siden, behøver jeg bare lukke øjnene, og så ser jeg dig klart og tydeligt stå på trappen og tage imod mig. Jeg kan stadig mærke dine varme hænder tage om min hånd. Jeg kan høre din latter og huske din stemme. Du er langt væk, men jeg føler tit dit nærvær. Jeg ved, det er dig, og det føles trygt og godt.

I nat kom en lille pige til verden. Mit sjette barnebarn. Og hendes forældre har givet hende en særlig gave. Et navn valgt med en særlig omhu. Hun hedder Anna Elisabeth. Jeg håber, hun med det får din styrke og din varme. 

Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage hende – ja, hele flokken – alle mine børnebørn med til Bækkeskov, hvor du står på trappen og tager kærligt mod os alle. Jeg ville ønske, at de kunne få lov at gå gennem skoven sammen med dig, som jeg så mange gange gjorde det. At de kunne vælge et lille grantræ og plante det hjemme i din have, og se det vokse sig større og større. Jeg ville ønske, at de kunne opleve dig samle familien, til påskefrokost, julefrokost, pinsefrokost, fødselsdage, sommerkaffe med sønderjysk kringle i haven en varm sommerdag. Jeg ville ønske, du stadig var her til at holde sammen på os alle. Alt det, der forsvandt med dig. Der var ingen, der tog over og bevarede alt det smukke, du så nænsomt og kærligt havde opbygget. Og jeg kan ikke tage dem med til barndommens land på det lille landsted i Bækkeskovstrædet. For du er her ikke mere, men før du tog afsted plantede du din kærlighed i mit hjerte, og derinde lever det hele, både du, farfar, barndommens land, fællesskabet, sammenholdet, tilliden og kærligheden. 

Da jeg var lille sagde jeg altid: Når jeg bliver en stor farmor, og du bliver en lille Birthe, så kommer jeg og laver kaffe til dig 🙂 Jeg blev stor og farmor, men du bliver næppe en lille Birthe. Alligevel vil jeg forsøge at holde mit løfte. Jeg vil forsøge at leve op til den kærlige farmor, du var for mig. Kære farmor, du som er i Himlen. Hjælp mig med at give alt det, du gav mig, videre til mine børnebørn. Hjælp mig med at plante min kærlighed til dem i deres hjerter, så de altid mærker den, også når jeg ikke længere er her. Og skulle jeg ind imellem fare vild og fortvivle, så tag mine hænder i dine og lad mig igen mærke din varme, din omsorg og din tillid til, at det skal jeg nok klare.