Så… hvor skal jeg begynde?
Jeg har været væk i noget tid. Ikke på en eksotisk ø med kokosnødder og wifi-fri zoner (desværre), men snarere i den slags pause, livet nogle gange insisterer på – hvor man må trække vejret dybt, lade op, og bare være.
Der har været mange personlige grunde til pausen, og selvom jeg ikke deler alt, vil jeg gerne sige: det har været nødvendigt. Men nu er jeg her igen. Ikke med en forkromet plan – bare med lysten til at skrive, skabe og være til stede.
Livet har heldigvis også givet meget godt. Min mand er stadig ved min side, og vores firbenede følgesvend Gypsy – 13 år og stadig still going strong – holder stadig snuden højt. Vi har sagt farvel til Shiva, vores elskede cairn terrier og spilopmager gennem 12 vidunderlige år. Hun efterlader både poteaftryk og smil i minderne.
Og så er der børnebørnene – hele 12 styks, “dine og mine” tilsammen, og der kommer stadig flere. En farverig flok, fuld af liv, latter og skøre spørgsmål. Og så er der Rasmus. Mit ældste barnebarn, som efter 23 års savn er vendt tilbage i mit liv. Vi lærer hinanden at kende igen, og det er både smukt, sårbart og fyldt med håb. Livet overrasker – nogle gange på den allerbedste måde.
Midt i det hele finder jeg tilbage til det, der altid har holdt mig oppe: kreativiteten. Strik, maling, hækling, DIY-projekter – og selvfølgelig stakkevis af gode bøger. Det er det, jeg glæder mig til at dele her. Ikke fordi jeg har alle svarene, men fordi det føles rigtigt at åbne døren igen og byde velkommen.
Så nej – du får ikke perfekte planer, men du får ærlige øjeblikke. Og måske lidt garn i kaffen.
Tak fordi du læser med. Det betyder mere, end du tror.
Det er dejligt at høre❤️
Tak 🙂