Metallica

Jeg troede, jeg slap for at være syg i denne omgang. Der tog jeg fejl. Da jeg kom hjem fra strikkeweekend havde jeg hovedpine, og næste morgen var jeg syg. Havde mega ondt i halsen og var forkølet. Min søde mand hentede næsespray og strepsiler til mig, og dagen gik på langs med undtagelse af en gåtur med bamserne. Tirsdag var ikke bedre – men, vi skulle til Metallica koncert i Boxen i Herning. Billetterne har hængt på væggen det sidste års tid, tror jeg. Pokker stå i at blive hjemme. Jeg fik slappet af og sovet det meste af dagen. Og godt fyldt med panodil tog vi afsted. 

Det er jeg glad for, for det var en god koncert. Jeg havde gruet lidt for aftenen, for indrømmet, så var det mest for Karstens skyld, jeg tog med. Men det var en yderst positiv oplevelse. Jeg kunne lide langt de fleste af numrene og fik ikke brug for de ørepropper, min betænksomme mand havde købt til mig.  

Tak til ham for en dejlig aften med ham og Metallica. Dem vil jeg lytte lidt til fremover. Klik på billede for at se slide-show

Total Page Visits: 1110 - Today Page Visits: 1

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.