En kort tid var jeg tilbage i barndommens land. Ligesom her trommede regnen på tag og ruder. Jeg sad i min farmors stue, ved spisebordet ved vinduet og ikke så langt fra kakkelovnen, hvor farmors kaffekande stod. Farfar sov til middag, farmor løste kryds og tværs, og det gjorde jeg også. Det vil sige, jeg var endnu ikke begyndt i skole og kunne ikke skrive. Så i stedet farvede jeg felterne i en gammel krydsord i forskellige farver. Der var varmt, trygt og hyggeligt. Og der duftede af æbler og kanel. For farmor havde bagt æbler til os. Bagte æbler med kanel og en klat ribsgelé. Jeg elskede disse stille middagsstunder sammen med farmor. Og det var rigtig hyggeligt at være et smut tilbage – omend hurtigt og kun i erindringen. For der lever de min farmor og farfar. Og der hentes de af og til frem til et kærligt gensyn, bragt til live af et eller andet, der vækkede mindet. I dag har det regnet hele aftenen, og jeg havde bagt æbler med kanel og en klat ribsgelé 🙂
Related Posts
