Nutidens Jantelov

En gang imellem bliver det hele for meget.
En gang imellem bliver jeg træt og trist.
Og sjældne gange bliver jeg vred eller bare træt af at holde min mund!

Alting skal fandme være så pænt. Det skinner igennem overalt, og da især på Facebook. Der kan man læse den ene lykkelige status efter den anden. Familie skamroses. Tillægsordene står i kø.
Og det er vel godt nok, eller…..det er vel godt, fint, fantastisk, dejligt og alt det der. Jo, det kunne det være…..MEN

Alt er godt, vi er lykkelige. Vi skriver til venner og familie, at wauw de er smukke, dejlige osv. Ville vi mon bruge de samme ord, hvis vi stod ansigt til ansigt med dem? Næppe.
Vi kan læse om ferierejser og weekendture, helst dem til udlandet.
Ferie i Danmark? Jo, det er okay. Alt er okay på Facebook, men en RIGTIG ferie af de interessante, dem man spørger til, læser om og kommenterer, de går til udlandet!
Vi læser om shoppingture, besøg hos familiemedlemmer og familiefester – nej, rettelse rettelse: vi læser om hyggelige, spændende og fantastiske shoppingture, og selvfølgelig fantastiske, vidunderlige, dejlige eller skønne familiemedlemmer og fester. Lutter roser og lyserøde skyer.
Vi har det SÅ godt, vi hygger os SÅ meget, vi har fremgang, medvind og succes, det kører på skinner!

Og så et det jo virkelig underligt, at vi i dagens avis kunne læse om en undersøgelse, som viste, hvad Facebook gør ved os. I følge denne undersøgelse bliver vi i dårligere humør, jo længere tid vi bruger i dette “lykkeland” For nogle måneder siden var lykkepiller mediernes fokuspunkt. Antallet af danskere på lykkepiller er eskaleret markant! Aldrig før har så mange mennesker haft brug for lykke i pilleform. Men det ses ikke på Facebook, der er vi glade, lykkelige, vellykkede og succesrige mennesker. Hvordan hænger det nu sammen? Er det lykkepillernes fortjeneste? I så fald må man sige, at de virker!!
Dog synes jeg, at have gjort en anden opdagelse.

Nemlig at når vi bevæger os væk fra skærmen, ud hvor det skrevne ord erstattes af det talte ord. Helt derud, hvor vi i stedet for at se på en skærm, skal se andre mennesker i øjnene. Derude, langt fra cyberworld forsvinder tillægsordene, vi kan ikke rigtigt få dem ud gennem munden, de trives bedst fra hånden…..og der uden tillægsordenes forsvar kigger hverdagen, almindeligheden, trætheden og tristheden frem fra sit skjul. Hvad gik galt?

For det første er det måske ikke så fedt at skulle iscenesætte sig selv og sit liv flere gange om dagen i korte status i Lykkelandet Facebook. Måske er det ikke fedt at læse om andres held i sprøjten, hvis man ikke selv er inde i samme medvind!

For det andet er det måske slet ikke fedt at skulle digte og opfinde succes for at være in og en del af cyberfællesskabet!

For det tredie er det måske ikke altid ordene på linjerne, skribenterne ønsker vi skal læse. Men måske derimod det mellem linjerne, det som ikke står der sort på hvidt. Ikke synlige beskeder til og om dem, der aldrig nævnes, dem der aldrig bliver genstand for en strøm af tillægsord, dem der kan skrive den ene status efter den anden, uden at opnå en eneste synes godt om.
Dem, hvis dørklokke aldrig ringer, dem der aldrig er det smukke, dejlige eller fantastiske familiemedlem, der enten besøges eller inviteres!

Facebook, en fortsættelse af den gamle, men aldrig glemte Jantelov. Et slet skjult: du skal ikke tro, du er noget!!
En gang imellem overfortolker jeg muligvis.
En gang imellem er jeg for meget.

En gang imellem rammer jeg plet!