Eller…..jeg tror, jeg lærer. at leve med de ting, der ikke står til mig at ændre. Og det er en del….om det er erfaring eller bare alderen, jeg ved det ikke, men det er i grunden heller ikke vigtigt.
Juleaften kom, som altid hurtigere end forventet – for mit vedkommende. På det punkt tror jeg faktisk ikke, jeg nogensinde forandrer mig, jeg storker rundt i sidste øjeblik og køber julegaver, julemad osv osv osv. Men jeg når det hvert år, og det er det vigtigste. Jeg fik hygget med Estrid i fredags, fik handlet julegaver lørdag og resten af juleindkøbene søndag og mandag. Fik pyntet træet lillejuleaften, fik pakket de sidste gaver ind, lyttede til julemusik, så The julekalender og en anden amerikansk julefilm, så langt så godt. Men julehumør og julestemning udeblev.
Men så kom den snigende, julestemningen. Først kiggede den frem juleaftensdag lige inden middag, da jeg efter en tur med bamserne lyttede min telefonsvarer. “Hej farmor……hej bedstefar….det er Estrid…..god jul…..” Jamen altså….kan man andet end begynde at nynne Glade jul dejlige jul efter en sådan julehilsen?
Så dukkede julegæsterne op, de tre mindste (Karstens), Vladimir og hans forlovede Anette. Traditionen tro fordrev vi ventetiden med pakkespil.
Vladimir, Anette og jeg tog til julegudstjeneste i Viborg Domkirke. Det var der rigtig mange andre, der også gjorde. Organisten var der ….og det skal de jo nok være, men….ja….om det var eftervirkninger af julefrokoster skal jeg ikke kunne sige, men det kunne have lydt bedre det orgel, det var spændende kan man sige, men ikke kønt….det blev dog opvejet af de mange fremmødtes sang. Der er et eller andet ved at høre så mange mennesker stemme i og synge med…det er simpelthen smukt. Præstens tale var okay, jeg har hørt bedre, men den var okay god. I hvert fald tog jeg derfra i julehumør 🙂
I kirken fik jeg et opkald fra Kenni, men måtte sende en sms om at jeg var i kirke. Da jeg kom hjem, ringede jeg ham op. Det var Gaia, der svarede: “Hej farmor, jeg har fået julegaver af vores julemand, farver og underbukser” Herligt! Fik også en lille snak med Silas, der sørme også havde fået gave af julemanden 🙂 Glad i hjertet i oprigtigt julehumør kunne jeg sætte mig til bords…..et smukt julebord med min farmors dug og porcelæn.
Og så ender det jo, som det nu engang ender juleaften. Man forspiser sig, danser om træet og åbner julegaver 🙂
Tak til julegæster for en hyggelig juleaften, dejligt I gad kigge forbi. Tak for juleopringning til mine børnebørn, jeg elsker jer: længere end langt, højere end højt, mere end meget!
Og tak til min dejlige, overbærende og tålmodige mand, der år efter år forsøger at vise det positive ved julen. Tak for at holde mit mildest talt svingende julehumør ud. Julen gør mig i dårligt humør, jeg fokuserer på hykleriet i stedet for at nyde det, der er og det, vi har. I aften lykkedes det trods alt. Jeg bliver mildere med tiden 😉
Glædelig jul <3
