Der er noget særligt ved pinsen.
For nogen handler den om kirkegang, familie og lange frokoster. For andre om en ekstra fridag og måske lidt havearbejde. Her hos Fru Hallund har pinsen i år fået sit helt eget lydspor. Ikke fuglesang og bølgeskvulp, men brummende motorer fra Classic Race, der får luften til at vibrere.
Larmen trænger ind gennem åbne vinduer og minder mig om, at verden er fuld af mennesker, der begejstres over vidt forskellige ting. Nogle elsker lyden af hestekræfter og benzin. Andre finder ro i stilheden mellem siderne i en bog.
Og så er der os, der finder lykken et sted mellem strikkepindene og litteraturen.
For mens racerbilerne drøner afsted, sidder jeg med garn mellem fingrene. Maske efter maske vokser noget frem. Ikke hurtigt. Ikke spektakulært. Bare stille og roligt. En top, en sweater eller måske et sjal. Der er noget beroligende ved at skabe noget med hænderne i en verden, der hele tiden haster videre.
På bordet ligger en bog og venter. Den slags bog, der kalder på en kop kaffe og en god stol. Hvor man kan forsvinde ind i andre menneskers liv, tanker og drømme. Hvor tiden bliver ligegyldig, og kapitlerne afløser hinanden, indtil man opdager, at eftermiddagen er fløjet afsted.
Måske er det netop det, pinsen kan.
Den giver plads til at stoppe op midt i al verdens støj. Til at vælge det, der giver os glæde. For nogen er det motorløb. For andre en fiskestang, en have eller en cykeltur. For mig er det garn, bøger og mennesker, jeg holder af.
Pinsen handler i den kristne fortælling om Ånden, der kom som en brusende vind. Om fællesskab på tværs af forskelligheder. Om at mennesker, der talte forskellige sprog, pludselig kunne forstå hinanden.
Jeg kan godt lide den tanke.
At vi ikke behøver elske det samme for at høre sammen. At der er plads til både motorentusiaster, bogorme, strikkere, kreative sjæle og alle de andre. At vi kan mødes på tværs af interesser og livshistorier og stadig være en del af det samme fællesskab.
Så mens motorerne brummer udenfor, vender jeg endnu en side i bogen og strikker endnu en pind.
Og tænker, at pinsen måske netop er en påmindelse om, at der er plads til os alle sammen. Også dem, der helst tilbringer fridagene med næsen i en bog og garnnøgler i kurven.
God pinse fra Fru Hallund – med bøger på bordet, garn i hænderne og motorlarm i baggrunden.