Når livet tager en pause

Det er efterhånden lang tid siden sidst. Meget længere, end jeg havde forestillet mig, da jeg lagde bloggen lidt på hylden. Livet tog en drejning, og jeg har måttet stå stille et øjeblik… eller måske længe.

Jeg mistede min far, og det har været en tung og svær tid. Sorgen kom i bølger — nogle dage milde, andre dage helt ubærlige. Oven i det ramte jeg en periode, hvor jeg bare var træt. Træt af det hele… og mest af mig selv. Jeg syntes, jeg så for tyk ud, for gammel ud, for grå ud. Intet tøj sad rigtigt, og spejlet var ikke min ven. Det hele føltes som én stor udmattelse.

Men langsomt, stille og roligt, er jeg begyndt at komme ovenpå igen.

Jeg er begyndt at træne og er hoppet med på vinterbadningen (ja, jeg ved det—det lyder vildt, men det hjælper faktisk!). Jeg kan mærke kroppen vågne og sindet følge med. Og så er strikkepindene kommet frem igen. Lysten til farver, garn og nye idéer spirer, og jeg har gang i flere projekter på én gang… præcis som jeg plejer.

Litteraturen har også fået sit greb i mig igen. Jeg er med i hele tre læsegrupper: en i Café Rafiki, en online og en litteraturkreds i Vestervang Kirke. Det føles godt at være tilbage i bøgernes verden og dele læseoplevelser med andre.

Og nu er jeg klar til også at vende tilbage til min blog. I løbet af de næste dage vil jeg skrive om mine nyeste strikkeprojekter og de bøger, jeg har læst på det sidste. Det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til.

Tak fordi du stadig læser med.

Kaos, kærlighed og kreativitet – det hele hører med

#personligt #livet #sorg #nybegyndelse #styrke #træning #vinterbadning

#strikkeglæde #strikkeprojekter #kreativitet #garnlykke

#litteratur #læseglæde #læsekreds #bogsnak

#kaoskærlighedogkreativitet #blogliv #tilbagetilbloggen