Så sidder jeg her på årets første dag efter en hyggelig aften med Anna, Roald og manden min. Huset sover, kun bamserne og jeg er stadig oppe. Det er tid til den årlige nytårstale.
2018 bød på en bred vifte af livets mangfoldige sider, der var sorger og bekymringer, og der har været talrige udfordringer. Livet giver, livet tager, det er uforudsigeligt og fantastisk på samme tid. Det blev året, hvor jeg mere end nogensinde har sagt fra og sat grænser. Noget, der koster knubs ind imellem, men også bringer glæder, og dem har der været nogle af, trods alt.
December kom, venligere end nogensinde med et for den tid usædvanligt mildt vejr, men den bød også på endnu en fyringsrunde, og denne gang var jeg blandt de uheldige. Heldigvis sluttede måneden heldigere, jeg nåede at hygge med alle guldklumperne inden jul. Min datter inviterede på jul, og Roald gjorde mig selskab.
Året, der kommer ser jeg frem til. Jovist er der udfordringerne, men det er jeg så vant til, og de kan bare komme an, for jeg er klar. Af skade bliver man klog, men sjældent rig. 2018 lærte mig, at uanset nok så meget fleksibilitet og engagement på jobbet, så skal man ingen tak forvente. Jeg skal i året der kommer ikke bare blive bedre, men simpelthen lære at passe bedre på mig selv. Karsten sagde en gang, at han ikke lever for at arbejde, men arbejder for at leve. Og det er jo for pokker rigtigt. Det er vigtigt at have overskud til privatlivet. Det er vigtigt, at prioritere sig selv og sine drømme. Jeg har ikke nytårsfortsætter, men jeg har en plan for 2019:
- Prioritere healing og meditation
- Prioritere mig-tid
- Finde tid til meditations-,healings- og strikkekurser
- Træne op til Camino del Notre
- Gå Camino del Notre
Rigtig godt nytår!
