Nær ved havet vil jeg bo

Jeg har lige været afsted på en strikkeweekendtur til Rømø. Længe siden, jeg var der sidst, og jeg havde glemt, hvor fantastisk en natur, de har derovre.

Jeg var afsted med en håndfuld strikkedamer, og da man i Viborg havde valgt at holde fyværkeriaften igen igen igen, så havde jeg også bamserne med. Shiva er rædselsslagen for det skidt, så jeg nød deres selskab på Rømø. Vi nød nogle fantastiske solop- og solnedgange. Vi gik lange ture ved Lakolk og Sønderstrand. Bamserne elsker det. Her kan de slippe for snoren og bare tonse afsted. Og jeg…jeg elsker at se deres glæde og vilde leg med hinanden. Jeg elsker lugten ag saltvand og lyden af bølgerne stille brusen. Her kommer pulsen ned, roen tager over og man mærker, at man lever, og det er jo dét, der er meningen med livet.

Min psyke og sjæl har godt af de ture. Ingen pligter, der lige skal klares, før gåturen, ingen arbejde og rengøring før, jeg kan sætte mig med bog eller strikketøj. Ovenpå på uger med lange arbejdsdage, har jeg simpelthen brug for dette break, og jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for det langt oftere. Derude….tæt på Vesterhavet med de lange hvide sandstrande, og de smukke solopgange/solnedgange, dér bliver jeg den bedste udgave af mig selv.

Livet er bare ikke det værste, vi har 🙂 

 

 

[gallery_master source_type=”gallery” id=”29″ layout_type=”masonry_layout” alignment=”left” lightbox_type=”foo_box_free_edition” order_images_by=”sort_asc” sort_images_by=”sort_order” gallery_title=”show” gallery_description=”show” thumbnail_title=”show” thumbnail_description=”show” filters=”disable” lazy_load=”disable” search_box=”disable” order_by=”disable” columns=”4″ page_navigation=”disable” animation_effects=”fadeIn” special_effects=”none”][/gallery_master]

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.