Fanø Strikkefestival

Sjette gang på Fanø til strikkefestival. Jeg elsker den ø. Roen, naturen, havet og det rige dyreliv – lige fra harer , rådyr og sæler. Der er fantastisk. Simpelthen! Vi bor gerne inde midt på øen, så der er ikke et voldsomt rend af mennesker. Det meget liv finder vi specielt i Sønderho og Nordby. Der er strikketeltene, boderne, udstillingerne og underholdningen. Der er simpelthen det hele. Vi ankom torsdag og mandag formiddag tog vi hjem fyldt op af gode oplevelser, gode ture i det barske landskab og masser masser masser af inspiration til strik. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Vesterhavet og blæsten viste tænder denne gang, og regnen viste sig ikke fra sin gode side heller. Den kom og gik, men viede ind imellem pladsen for solen. Da vi var i Nordby om lørdagen var stormen Knud gået i land på Fanø. Landevejen langs vandet til færgen var oversvømmet, biler holdt med vand til op midt på hjulene. Et skib stod flot, som var det parkeret der på vejen. Men det påvirkede ikke strikkefolket overhovedet, måske snarere tværtimod. Der var som altid højt humør, snak, smil og latter. 

På Fanø Skole var der en udstilling, der omfattede både dragter, striktrøjer og strikkede malerier. Det sidste var helt utroligt flot. Det bliver jeg simpelthen nødt til at lære.

Hanne og jeg var et smut i kunstladen søndag efter middag, og der ganske tæt på vores indkørsel stod på vores venstre side i en lille have tre græssenderådyr, de kiggede op og spiste så trygt videre. Længere fremme i samme side stod endnu en, og sørme om der ikke stod to mere og græssede på den modsatte side. Helt ligeglade med vores tilstedeværelse. Vild oplevelse. Fantastisk.

Hundene fik mand lange gåture, og de hyggede sig som altid, når de er med på farten. På hjemvejen hilste vi lige på sælerne, inden vi kørte på færgen. I år var der kun to, hvorimod der sidste år var rigtig mange. Men de var der!

[gallery_master source_type=”gallery” id=”25″ layout_type=”masonry_layout” alignment=”left” lightbox_type=”foo_box_free_edition” order_images_by=”sort_asc” sort_images_by=”sort_order” gallery_title=”show” gallery_description=”show” thumbnail_title=”show” thumbnail_description=”show” filters=”disable” lazy_load=”disable” search_box=”disable” order_by=”disable” columns=”4″ page_navigation=”disable” animation_effects=”fadeIn” special_effects=”none”][/gallery_master]

Total Page Visits: 2169 - Today Page Visits: 3

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.