For et par uger siden begyndte Shiva at halte. Det startede en torsdag morgen, forsvandt fredag og blev bare rigtig slemt fredag nat. Afsted til dyrlæge lørdag formiddag. Det var svært at finde noget, men til sidst opdagede hun et glasskår i den ene trædepude   Shiva måtte bedøves lidt, så det ikke gjorde alt for ondt. Men for pokker en tapper lille hund, vi har. Hun klarede det så flot. Der gik så nogen tid med smertestillende piller, penicillin og sæbevandsbade. Nu er hun frisk igen det bette pus.

Jeg derimod er blevet vældig obs på glasskår. Og skal da lige love for, at der er noget at holde øje med:

 

 

Billederne er taget på. Nørremølle vej…på en strækning lidt mindre end 500 meter

Jeg indrømmer, at det gør mig vred. Overalt flyder det med smadrede flasker. Stakkels hunde, der skal færdes her i kvarteret, ja og stakkels  katte også for den sags skyld. Et sted, hvor der lå rigtig rigtig mange glasskår i et fint revet bed, stod der også en af disse små hunde med et stort NO skrevet på. Okay, de vil ikke have hundes efterladenskaber liggende, de forgå nu ellers modsat alle deres glasskår.

Jeg har besluttet mig for – og det skal lige siges, at jeg altid fjerner mine hundes høm-høm’er – men ser jeg fremover fine bede fyldt med glasskår og ved siden af en sådan NO hund, så tager jeg hunden op af jorden og smider den hen i bunken med skår!

Måske jeg skulle lave små sedler med skriften: NEJ TAK til glasskår og ødelagte poter!