Strikkeweekend på Samsø

10. – 12. juni var der strikkefestival på Samsø. Jeg har ikke tidligere været på øen, så jeg så frem til både naturoplevelser og strikkeinspiration. Begge dele blev til fulde opfyldt, og oven i hatten blev der en masse tøsehygge om aftenen i sommerhuset.

Ulla, Lene, Susanne og jeg tog fra Viborg kl 10, og landede på Samsø ved et tiden. Vi fik hentet husnøgle og kørte til huset, hvor vi fik delt værelser og smidt bagagen ind. Derefter kørte vi ud at handle, og derefter gik vi tilbage til Sælvig Camping til lidt strikkehygge, og så skulle vi jo have vores lejede cykler.

Jeg cyklede derefter til Ballen Havn for at hente Fru Larsen, der ankom på cykel.

 

Overfart Hou - Sælvig
Overfart Hou – Sælvig
Min lejede cykel - slet ikke så ringe, men jeg savnede nu alligevel min egen
Min lejede cykel – slet ikke så ringe, men jeg savnede nu alligevel min egen

Fru Larsen og jeg nåede tilbage til spisetid – 28 km i et fantastisk landskab og pragtfuldt vejr. God træning til Hærvejsløbet, som jo var lige om hjørnet. Vi cyklede tilbage til sommerhuset, inden det blev for mørkt. Her blev der drukket lidt boblevin, spist lidt slik, OG selvfølgelig var der gang i strikkepindene.

Hanne starter nyt projekt
Hanne starter nyt projekt
Susanne og Ulla slapper af
Susanne og Ulla slapper af
Lene koncentrerer sig om et par babysko
Lene koncentrerer sig om et par babysko

Efter morgenmaden næste dag tog vi på en tur på cyklerne ud i det blå. Vi kom gennem det, der bedst beskrives som ren Morten Korch idyl. Fuglereservat og vandområde med sæler. Dem så vi imidlertid ikke, sælerne, men fugle og får var der i massevis. En speciel fårerace – vist en gammel race, som ikke skal klippes, men som taber pelsen lidt efter lidt. De virkede noget reserverede, de gik stille den anden vej, væk fra os 🙂 En fantastisk tur. Herfra gik turen til campingpladsen, hvor vi skulle have kigget på garnboderne.

Hanne tager et velfortjent hvil
Hanne tager et velfortjent hvil
Susanne
Susanne
Lene tager et velfortjent hvil
Lene tager et velfortjent hvil
Her skulle være sæler, men vi var ikke så heldige at se dem
Her skulle være sæler, men vi var ikke så heldige at se dem
Fru Larsen viser retningen
Fru Larsen viser retningen
Smuk natur ved Langør
Smuk natur ved Langør
Lene og fru Larsen
Lene og fru Larsen
Susanne bestiger bjerge
Susanne bestiger bjerge
Verdenshjørneflise
Verdenshjørneflise
Susanne og Lene i fuld fart
Susanne og Lene i fuld fart

Vi fik kigget på garnboderne, jeg skulle ikke have noget, men alligevel fik jeg da lidt mere end kigget 🙂

Mine indkøb - selvom jeg ikke skulle have noget ;-)
Mine indkøb – selvom jeg ikke skulle have noget 😉

Efter frokosten cyklede vi til Råvarefestivalen i Tranebjerg. Der smagte vi på alverdens lækre sager. Og selvfølgelig fandt vi e strikkebod, som kunne henvise til en strikkebutik, som vi straks måtte hen at kigge nærmere på 🙂

Der smages og handles
Der smages og handles
Råvarerfestival
Råvarerfestival

På turen tilbage gjorde vi holdt på en lille hyggelig café, hvor Susanne gav kaffe og is. Så gik turen tilbage til pladsen til aftensmad og strikkehygge, og på denne tur blev vi mødt af dette herlige syn:

Motorcykeltræf på samsø :-)
Motorcykeltræf

 

Susanne efter en lang cykeltur
Susanne efter en lang cykeltur
Turen havde også givet Lene godt med farve
Turen havde også givet Lene godt med farve
Hanne havde fået en fin kulør på cykelturen
Hanne havde fået en fin kulør på cykelturen
Ulla gjorde os selskab til aftensmaden
Ulla gjorde os selskab til aftensmaden

Vi sov  godt den nat med al den sol og friske luft, vi havde fået på cykleturene 🙂

Næste nat var det pakke sammen tid, Hanne og jeg er ikke verdens hurtigste om morgenen, så Lene og Susanne snuppede det meste af oprydningen, flittige folk må man sige 🙂 På campingpladsen fik vi strikket og hygget inden frokost, hvorefter vi så smår skulle finde vores færger.

Det blev en alletiders tur, og hytten er reserveret til næste år. Samsø er fantastisk 🙂