En øv-dag…..

14. januar 2014 0 Af Birthe

Nogle dage er bare fra start nogle skoddage. Nogle dage har man bare ikke overskuddet til at trække på skulderen og sige skidt pyt, dem om det.Nogle gange får jeg brugt mere af mig selv end godt er. Nogle gange – faktisk for det meste er jeg for flink. Jeg siger ikke nej. ikke med min gode vilje. Jeg er opdraget i Flinkeskolen, og det blev gjort godt. Alt for godt.

Dage som i dag gør jeg egentlig klogt i at holde mig fra sider som Facebook og andre forums, hvor man kan kommentere og skrive indlæg. Jeg bør undgå nyheder og mails. Jeg burde – der var det satans ord igen – burde, men ikke desto mindre, jeg burde holde mig hjemme. I min seng, under dynen og kun kigge på verden gennem den lille sprække mellem dyne og madras. Det gør jeg ikke. Jeg tager aldrig en øv-dag. Jeg tager aldrig en pjækdag. Jeg melder mig sgu ikke en gang syg, når jeg er det! Stabil? Næ, vist nærmere et fjols!

Nå, men jeg tog på job, og uanset hvilke dage, der er tale om, så kan jeg ikke klage over kursister. Nogle fede timer i god atmosfære. Jeg kan lide at undervise – bare synd at det er den del af en lærers job, der fylder mindst. Man bruger sgu mere tid på test, undervisningsplaner, genvisiteringer, udredninger etc etc etc. Dokumentation og kontrol, dokumentation og kontrol. Det er ikke meget, faktisk ingenting fra Glistrups mund, jeg har brudt mig om. Lige bortset fra ordet “papirnusseri”. Det er et dækkende ord for rigtig mange ting i vores samfund. Jo jo, der skal være styr på tingene. Og det er da rigtigt, det skal der da. Såmænd skal der det.

Jeg har en smule langt til jobbet for tiden, så der er tid til at tænke lidt over lidt af hvert, og holde øje med de andre bilister. Det sidste er en blandet fornøjelse. Hold da helt fast der er klaphatte på de danske veje, det må man sige. I dag kom jeg til at køre bag en X-bus ud af Randers. Indenfor fem min. nåede chaufføren at køre over for rødt to gange. Han skal holde en plan, han har travlt, han har ikke tid at holde for rødt. Jeg bliver bare lidt forarget. Sådan en fyr overlader vi ansvaret for børn og unge mennesker fra og til skole. Og ikke nok med det, han udsætter sådan set alle andre i trafikken for fare. Men…..ja, det forarger mig.

På den daglige tur med bamserne gjorde Karsten mig som altid selskab. En tur jeg ser frem til hele dagen. Nu er det jo som regel mørkt, når jeg kommer hjem fra job, så det bliver ikke til løbe legeture ned over markerne osv, det bliver en lang tur rundt i kvarteret. Og det er hyggeligt i grunden. Sådan da. Bamserne elsker det. de finder en masse gammelt mad, slik, franske hotdogs osv. der bare er smidt rundt omkring. Jeg tænker, folk har overvurderet deres sult og købt en smule for meget, hvad gør man så? Man slipper grebet om det, lader det falde til jorden og går videre. der kommer vel nogen og piller det op. Jeg kan ikke have det. Hvad fanden er det for en mentalitet? Det irriterer mig. Vildt! Jeg hører til dem, der kan finde på at sige til folk, der bare smider affald fra sig: Hov, du tabte noget. Ikke at det hjælper, det gør det ikke! “Denne bydel er snart forvandlet til en lodseplads”, sagde jeg til Karsten i dag. “Jeg kan trøste dig med, at det ikke kun er denne bydel, sådan ser der ud alle vegne”, svarede han. Nå, jamen det var da en trøst – omend en ringe en af slagsen 🙂

Nu har aftensroen sænket sig i det lille hjem. Karsten sover håndboild, jeg plejer min blog, og bamserne hygger på deres yndlingspladser – tæt på os. Nu vil jeg finde mit strikketøj og falde ind i et par afsnit af Badehotellet – tiden før busser, lysreguleringer og fastfood smidt på gader og stræder.

 

 

 

32total visits,1visits today