En længe tiltrængt weekend

12. januar 2014 0 Af Birthe

Endelig! En lang weekend med masser af afslapning.

Fredag hentede jeg Estrid, som vi ikke har set noget til siden jul – bortset fra den dag, vi gik rundt om søen med hundene og mødte Kristina og Estrid. Så fredag formiddag gik med hygge og leg.

IMG_0471

Jeg fik ryddet og støvsuget, mens hun sov til middag. Af en eller anden grund hader Estrid støvsugere, så det ventede til hendes lille lur. Da Karsten kom hjem, fik han fornøjelsen af den lille, mens jeg fik gået en lang tur med bamserne. En superhyggelig dag. Da Estrid var afleveret hjemme hos mor, slappede vi af med tv.

Og så fik jeg ellers en god lang lur! Jow jow, jeg sov til klokken to næste dag. Jeg må jo have haft brug for det, men alligevel en smule ærgerligt at sove det meste af lørdagen væk. det fortæller vist bare, at det tempo jeg har haft på det sidste halve år, var alt for meget, også mere end jeg egentligt var klar over. Det mærkes nu. Vi gik en tur rundt om søen med hundene, mens det var lyst, og nåede det sådan lige.

Efter de mange timers søvn havde jeg fået en del overskud, så jeg fik bagt boller til Karsten, der jo foretrækker gammeldags hvide boller – uden kerner og den slags. Jeg fik lavet en grovbolledej, som hævede i køleskabet natten over. Og sørme om jeg ikke også fik lavet mad. Fuldkornspastasalat med rødbedepesto…..og en kyllingefilet. Jeg skal have tabt mig! Aftenen gik med lidt tv og så ellers en masse surfen på strikkehjemmesider og diverse strikkeforums. Ja, og så en af mine yndlingsbeskæftigelser: finde fede sommerhuse med indhegnede haver til vores ferier 🙂

Søndag sov jeg knap så længe. Jeg var oppe omkring ni og fik bagt mine grovboller. Dagen hundeluftetur gik ud til Dyrskuepladsen, hvor de fik lov at tumle, løbe og hente pinde. Derefter gik vi turen ned over markerne. Skøn tur.

Jeg fik besøgt Vladimir og Annette i Hammershøj. Hyggeligt sted de bor. Men det blev et kort visit, da Karsten og jeg skulle i biografen og se Den hundredeårige. En film, der på mange måder får smilet frem og giver stof til eftertanke også.

Så har jeg fået gang i lidt nyt strik, strik uden det vilde mønster osv, så jeg har lidt at skifte med for det første, men også har noget at strikke på, når jeg ser tv. Jeg har det bedst, når jeg er i gang med to tre forskellige strikkearbejder 🙂

IMG_0478

Og jeg har fået læst i Længslens bog af Leonard Cohen.  Jeg nåede at forberede undervisning til et par dage i torsdags, så det har jeg ikke skullet tænke på. Det er jo fedt, for det betyder, at jeg indtil videre har holdt mine nytårsfortsætter.

På en god måde, men alt for hurtigt nåede vi frem til en ny uge. Men for en gangs skyld har jeg fået slappet af og samlet en smule ny energi. Så det går den rigtige vej :-))

15total visits,1visits today