Der var både smil, sved og fællessang, da Karstens band – den lokale Bypopgruppe – indtog scenen på Hvidpilen Festival. Solen kiggede frem bag mørke regnskyer og varmede festivalpladsen, men det var tydeligt, at det var musikken, der for alvor tændte gnisten i publikum.
Bypopgruppen, som mange lokale efterhånden kender og holder af, leverede et veloplagt sæt, der ramte plet hos de mange unge, der var mødt op foran scenen. Stemningen var intens og euforisk – det var ikke bare en koncert, det var en fest.
Karsten og resten af bandet havde tydeligvis glædet sig til at spille – og det kunne mærkes. Fra første akkord stod det klart, at her var et band, der både havde noget på hjerte og noget på spil. Sangene, som alle er egne numre – blev leveret med nerve, energi og en varme, der smittede.
Publikum var ikke til at skyde igennem. De sang med, dansede og dannede et lydtæppe af glæde og fællesskab. Musikken blev et samlingspunkt, der fik alle til at føle sig i feststemning.
Det var ikke bare en god koncert – det var en påmindelse om, hvad musik kan: Forbinde mennesker på tværs af alder og baggrund, skabe glæde og efterlade os med minder, vi bærer med os længe efter den sidste tone har lagt sig.
Tak til Karsten og Bypopgruppen for en stærk, ærlig og livsbekræftende koncert. Hvidpilen Festival fik endnu magisk øjeblik til samlingen.
Og så er der Karsten – min bassist, min mand og min bedste ven. Det er altid noget særligt at se ham på scenen, dér hvor han hører hjemme. Med ro, rytme og det dér lille smil i mundvigen holder han sammen på både band og bagtakt. Han spiller ikke bare bas – han spiller med hjertet. Og i går kunne man mærke det helt ned i fødderne.
