Hverdage under nedlukning

Det nye år startede, som jeg havde frygtet. Hjemmearbejde og fjernundervisning igen. Det er okay, som mine elever siger, men vi vil alligevel alle sammen hellere i skole igen. Nu håber vi så bare på, at det ikke skal vare måneder, før det kan lade sig gøre.

Når nu vi så alle arbejder hjemmefra, eller i hvert fald nogle af os, så kunne der jo godt komme en ordentlig omgang sne. Men det sker åbenbart ikke, flere steder har de været heldige, men ikke os i Midtjylland. Vi må nøjes med regn, regn, atter regn og stærk blæst. Meget har Koronaen ændret, men ikke vejret. Det gør dog ikke noget, for så er der tid til indendørs hygge med god litteratur og strik på sofaen med tæppe og brændeovnens knitren. Derudover går jeg nogle lange ture med bamserne, og jeg forsøger også at få tid til at gå lidt alene med vandrestave.

I det nye år har jeg fået læst en del. Jeg har lyttet til “Jeg er her stadig” af Clélie Avit på Mofibo. Elsa har været involveret i en frygtelig skiulykke og ligger nu i koma på hospitalet. Det er flere måneder siden, og der er ingen bedring eller livstegn fra den unge kvinde. Desværre ved lægerne ikke, at Elsa kan høre alt, men er fanget i sin lammede krop. En dag forvilder en ung mand sig ind på hendes stue. Han har taget fejl af døren ind til sin bror, som også er indlagt. Han beslutter sig for at blive og tage et hvil, men stilheden føles tung, og Thibault begynder at tale til hende. Uventede varme følelser opstår. Kan kærligheden påvirke sanserne? I så fald er tiden knap, for lægerne og familien har givet op og påtænker at koble Elsa fra de livsnødvendige maskiner. En okay god bog, og meget tankevækkende fortælling.

Total Page Visits: 494 - Today Page Visits: 1

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.