Nytårsforsæt/Nytårsløfter ….. vel i virkeligheden to sider af samme sag. En strid om ord. Jeg bryder mig egentlig ikke meget om de to udtryk……jeg fortrækker at kalde det for “Sund fornuft”. I hvert fald får den sidste mig til at synes, at det er okay at “stille ind på den nye år”, om man så kan sige.

Lad mig starte reddet nemmeste. Jeg vil fortsætte mit strikkeløfte, der går ud på, at få brugt en stor del af mit garnlager og skære ned på nye indkøb. Det er der ikke noget nyt i, snarere et tilbagevendende faktum.

I år bliver Caminoen til noget, så der skal trænes, og det bliver ikke kun gåture med bamserne, for det er der ikke meget vandretræning i. Så jeg må ud med vandrestavene på egen hånd. Fru Larsen og jeg startede op i lørdags, hvor vi gik 14 km i Ebeltoft krat og omegn. Det var en tur på oprindeligt 11 km, men da vi fik vendt kortet forkert, ja, så blev det til 14 km i stedet. Og det var jo i grunden ikke så galt. Jeg havde vandrestavene med på turen, og det giver en meget bedre holdning og fart. Det gjorde da også, at jeg kunne mærke mine mavemuskler dagene efter. Skøn tur. Dejligt selskab. At vandre er at leve.

Fru Larsen læser kort. Vi havde så bare vendt det forkert ….desuden får mine vandrestave sig et velfortjent hvil.

Så til det mere alvorlige: Træning, meditation og yoga. Det er blevet lidt forsømt, i perioder meget. det mærkes på min energi og mit humør. Det skal prioriteres, meget. Tag dig sammen, fru Hallund.

Sæt i gang fru Hallund!!!!

Sidst, men slet ikke mindst, skal jeg følge et pokkers godt råd…….heller ikke nyt løfte, men en fortsættelse: Jeg skal blive på min egen banehalvdel. Af samme grund er Fru Hallunds Nytårstale ikke udkommet dette årsskifte, og af samme grund er der ikke flere fortsætter/løfter – kald det, hvad vi vil – herfra. Så tilbage er bare at ønske jer et knaldhamrende godt nytår.

Billedresultat for lad din indre sol skinne

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.