Så tager vi cyklerne frem……

Tramper afsted, udi det åbne land………. Jo jo, jeg har skiftet bilen ud med bilen for tiden. For det første er det sundt, for det andet vil jeg gerne tabe mig, for det tredie kommer mn hurtigere frem på den end i bilen her i byen og for det fjerde har man det supergodt bagefter. Fra tirsdag til fredag blev det til 32,84 km …. ikke så ringe, når jeg selv skal sige det, og mon ikke jeg når op på mere i ugen, der kommer. Det er i hvert fald planen.

Jeg får læst en masse jobannoncer, ringet til forskellige skoler og skrevet et utal af ansøgninger. Jeg skal skrive mindst to om ugen, og har i nogle uger også skrevet flere. Hold da op, det er svært at finde hoved og hale i alle dem, jeg efterhånden har ude, og får at det overhovedet kan lade sig gøre, må jeg lave liste, så jeg hurtigt har et overblik over søgte stillinger. Jeg deltager samtidig i CV og ansøgning på Jobigen. Det er jeg glad, for jeg skal love for, der er sket noget på disse områder siden jeg var ledig sidste gang. Så jeg har nu fået et – synes jeg selv – supergodt cv, og har også fået langt bedre styr på ansøgninger. I ugen der kommer, er det jobsamtalen, der er på programmet, og jeg er sikker på, at jeg også der kan hente gode tips og ideér. Det er fint nok, og rigtig rart at møde andre i samme situation som en selv. Det gør det nemmere at holde modet oppe, når man enten intet hører eller får afslag, og det sker, for der er mange om budet. Den ene stilling jeg søgte havde haft 247 ansøgere. Det er jo vildt.

Ja, og så fik jeg jo stemt. Denne gang en stemme for klima og miljø. Et emne, jeg mener, samtlige partier burde have allerøverst på deres to-do liste. Vækst mør vige pladsen og forblive nummer to på listen, indtil vi har fået styr på klimaet. Vi har simpelthen ikke råd til andet. Desværre er det ikke alle partier, der finder det lige nødvendigt. Når det så er sagt, og det ikke skal blive for politisk et indlæg, så kan jeg ikke nære mig for at indskyde en bemærkning omkring tone og menneskesynet i denne valgkampagne. Føj, siger jeg bare. Hvor er det efterhånden ækelt at høre på. Hele højrefløjen har stram udlændingepolitik og vækst på programmet, og DF fik følgeskab af Nye Borgerlige og Stram Kurs. Man skulle jo ikke tro det muligt, men de er omend endnu mindre stuerene end DF. Man kunne jo ligefrem fornemme lyden af kreaturvogne og støvletramp i det fjerne. Heldigvis var der ikke den store tilslutning til de tre nævnte. Og hold da op, det er jeg glad for! Joakim B Olsen røg ud, desværre får han jo en god pose penge smidt efter sig, jeg havde ellers undt ham en tur omkring Jobcenteret 🙂 Sidst men ikke minde blev Løkke mindet om, at nøglerne kun var til låns. Jeg skal være den sidde til at beklage, hvis han ikke de næste år bliver en del af regeringen!!!

Og så ikke mere politik. Onsdagen bød på andet end valg, Estrid kiggede forbi farmor efter en laaang ferie i sydens sol, så det var ren hygge for alle parter. Lørdag var international strik ude dag, og strikkeklubben Kreative Kællinger tog en tur til udestrik i Gug Garnudsalg. Dagen bød på en del regn, men så krøb vi under tag og indendørs, så det var en alletiders dejlig dag. Resten af weekenden er brugt på et maveonde, som jeg håber er helt væk i morgen tidlig.

Ugens bog: jeg fik læst “Se mor, jeg danser” af Puk Elgård.


I “Se mor, jeg danser” fortæller Puk Elgård åbenhjertigt om sin families smertefulde sorg, og om hvordan hun selvstændigt skabte et liv med positivitet og energi.

Puk Elgård var seks år, da hun opdagede eksistensen af sin afdøde storesøster, som hun aldrig ville lære at kende. Søsterens død blev et uafrysteligt tab for Puks forældre, som måtte ty til alkohol, piller og spil for at dæmpe sorgen. I disse rammer voksede Puk op med følelsen af at være et erstatningsbarn. Puk var dog fra barnsben en mønsterbryder, der med et ukueligt syn på tilværelsen kæmpede sig frem i verden.

“Se mor, jeg danser” er en rørende fortælling om hvordan Puk blev til den livsglade og åbenhjertige person Danmark kender i dag. Derudover indeholder bogen også historien om Puks fascinerende rejse til New Mexico, hvor hun gennem indianske ritualer kom i kontakt med sin families tragedie.

Helt bestemt en god læseoplevelse 🙂 Jeg har selvfølgelig også fået strikket en del. Det er stadig trøjen til Karsten, der er på pindene, jeg regner med, at den hopper af indenfor de næste 14 dage.

Dette var ordene. Tak fordi du læste med 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.