Ugen, der gik

Så gik anden uge af min ledighedsperiode, den ikke bare gik, den fløj afsted. Altså, hvis der er nogle, der skulle have den opfattelse, at det er driverliv at gå ledig, så tager de fejl. Der er velkomstmøder i jobcenter og A-kasse. Der er månedlige samtaler i Jobcenteret det første halve år, hver tredie måned i A-kassen. Man skal tjekke jobplan, jobannoncer og skrive mere end en ansøgning om ugen. Derudover har jeg valgt at følge nogle tilbud hos Jobigen, med det formål at komme i arbejde hurtigst mulig. Indtil videre går det meget godt. jeg har ikke mistet hverken modet eller troen på, at der nok skal vise sig noget.

Ugen startede efter en forfriskende tur til Saltum Strikkefestival. Vores base var hus Susannes søster Hanne. Her ses billeder fra en hyggelig weekend i strikkens tegn


På hjemmefronten et det blevet til mange lange gåture med bamserne. På disse ture ud over markerne får de lov at løbe uden snor, og de elsker det. Jeg har en lydbog i ørerne. Lige for tiden hører jeg “Gå” af Thomas Espedal på Mofibo. En god bog, der giver stof til eftertanke. Det er en skøn tur med ænder i søen, fiskehejrer der kigger efter føde og roen. Jeg elsker det.

Jeg har nået en del strik, så mit garnlager svinder stille og roligt ind. Ikke at jeg er ved vejs ende, så meget langt fra, men jeg er på rette vej, og det er det vigtigste.

Når jeg strikker om aftenen og ikke lytter lydbog, så ser jeg film eller serier. De sidste dage har jeg set en gammel dansk serie Charlot og Charlotte på dr. Den kan anbefales, man får nogle gode grin.

Dette var ordene. Jeg vil tage mand og bamser med en tur ud i det gode vejr. Grib en dejlig eftermiddag og aften herinde og derude.

625total visits,3visits today

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.