Ind imellem skal man se tingene lidt bagfra……..

Hvis vi f.ex tager ordet “kontrol”. Et ord jeg har bogstaveligt talt levet med langt det meste af mit liv. For sådan har jeg det bedst. Når jeg har kontrol over situationen, når jeg kender dagsordenen, og når jeg ved, hvad der kommer fremover. Jeg hader overraskelser. Nej, tak! For så skal jeg slippe kontrollen, og det gør jeg ikke gerne, for så føler jeg mig på gyngende grund.

Jobmæssigt har de sidste par år været fyringsrunde på fyringsrunde, vi skal være omstillingsparate, vi skal løfte i flok og alle yde lidt ekstra. Skema og arbejdstid har været under konstant forandring, så arbejde og fritid har været svære at adskille. Og da det jo er krisetider, forventes det, at arbejdet vægtes højest. Kolleger blev fyrede, andre rejste selv, og vi andre, vi løftede lidt mere og løb lidt stærkere – den ene gang efter den anden. Og så kom endnu en omstilling og en fyringsrunde, og denne gang kom turen til mig.

Hvad har det så med ordet “kontrol” at gøre? jo, en masse: jeg var træt af evigt skiftende arbejdstider, træt af flere og flere administrative opgaver og mindre og mindre undervisning. træt af flosklen om at løfte i flok. Men jeg blev. Jovist søgte jeg i ny og næ nogle jobs, men kun halvhjertet. Jeg vidste, hvad jeg havde, jeg kendte tallene på kontoen hver den første. Jeg havde job og kontrol over situationen. Troede jeg. Og mens jeg ydede en ekstra indsats og løftede i flok gik tiden….og med hastige skidt nærmer jeg mig de 60. Med fyringen røg kontrollen, og jeg var på gyngende grund.

Nu kigger vi så tilbage, ser tingene lidt bagfra, og hvorfor ikke starte med det ord, der har så vigtig en rolle i mit liv: Kontrol. Hvad sker der, hvis vi læser ordet bagfra?

K-o-n-t-r-o-l bliver til L-o-r-t-n-o-k ……Lort nok!

Jeg burde været lettet og glad! Jo, jeg var kvalificeret og dygtig til mit job, men nød jeg anerkendelse? Var jeg glad og tilfreds? Lavede jeg det, jeg gerne ville? Kunne jeg holde til snart sagt jeg ved fanden, hvor meget overtid, så undertid. Jeg vil gerne være omstillingsparat, med det har en pris. Og den er for høj. Det opdager fjolser som jeg, når kontrollen ryger og vi er sparket ud på gyngende grund. Der står vi, stressede, slidte og trætte. Fik vi tak for den ekstra indsats? Jeg gjorde ikke, jeg fik en lovning på en udtalelse, hvis jeg den sidste tid lige ydede en ekstra indsats og løftede i flok!

Jeg har søgt en masse jobs siden januar, men det har ikke ført til nyt arbejde. Jeg tilhører det såkaldte grå guld, det politikere påstår arbejdsmarkedet ikke kan undvære, så vi skal blive på arbejdsmarkedet længere og længere. Uden for Christiansborg er virkeligheden bare en anden, arbejdsmarkedet kan ikke bare undvære os, de vil ikke have os!

Jeg burde sige tak! I trygheden, vanen og kontrollens hellige navn turde jeg ikke tabe fodfæste en stund, havde jeg turdet det, havde jeg taget konsekvensen for længe siden og sagt op. Fyringen blev et lille skub, og jeg mistede fodfæste…….og det er godt nok. som gode gamle Søren Kierkegaard sagde:

” At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”!


Se, det var jeg godt på vej til, at miste mig selv. Men, jeg skal bare lige sunde mig lidt, få det sidste års oplevelser på afstand, og så skal jeg – ikke op på hesten, men ned og gå Caminoen. Lur mig, om jeg ikke finder mig selv igen på den tur 🙂

547total visits,1visits today

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 Comments

  • SVAR

    Måske grå guld, en guldklump i min verden.
    I tiden læser Mikkel forrest Gump,
    Livet er vel som en æske chokolader man ved aldrig hvad man får.
    Dem der er så heldige at få dig, har gjort et scoop!

    Vi trænger også til tid og eftertanke, ny luft og det er lige om lidt ❤

    • SVAR

      Åhhh tak Carina, det varmede!
      Seje Mikkel, hils ham mange gange