Hygge, sten og englekort

Så starter en ny uge og jeg fik ladet op på Lolland i weekenden, og jeg er klar til en uge med masser af opgaver, der venter på at skulle løses. I Nykøbing ligger en af mine yndlingsbutikker. Der fandt jeg nye sten til healing og meditationer, og så smuttede et nyt sæt englekort også i kurven :-

Jeg synes, det er spændende med disse sten og deres betydning og virkning. Så min interesse for tiden er koncentreret om det og chakra farverne.  Engle-kortene hjælper mig med at finde ro og fokusere på de positive sider i tilværelsen.

Fanø Strikkefestival venter lige om hjørnet. Jeg tager afsted med mand og bamser torsdag eftermiddag, og fredag kommer Hanne og Dina. Så er der dømt hygge, garn og strik frem til mandag morgen. Det bliver godt. Hanne og jeg ser simpelthen for lidt til hinanden, og det er en af de ting, jeg har lovet mig selv, der skal blive bedre i år. 

I dag skal jeg have et lille minikursus hos dyrlægen. Jeg vil nemlig lære at klippe bamsernes klør. De vokser vildt hurtigt, så det ville jo være fedt at turde selv. Det satser jeg på at turde fremover. Desværre må jeg aflyse læsegruppen i dag, hvilket er rigtig øv, men ingen kan være to steder på en gang, så det må være sådan i dag.

371total visits,6visits today

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.