Jeg holder af hverdagen

Så starter et nyt skoleår med nye udfordringer og nye mål. Min ferie bød ikke på den ro, man kunne ønske, men der har været lyspunkter trods alt. Der har selvfølgelig været de sædvanlige familiære fejder, og jeg ville ønske, at jeg kunne lade være at tage mig af det, men det er svært, meget sværere end det lyder. Man vælger ikke et liv, man lever det. Det vil sige, at vi alle hver især er ansvarlige for vores eget liv. Og denne sommer har jeg valgt at vælge glæden ved at være. Ja, ikke bare glæden ved at være, men glæden ved at være lige netop den, jeg er. Det er umuligt at stille alle tilfreds.

Jeg fyldte 59 i sommer, og det har jeg det ganske fint med. Min datter kom den lange vej fra Lolland og fejrede dagen med mig. Jeg fik de smukkeste ravøreringe <3 Faktisk er det første gang i ni år, at jeg har fejret dagen med andre end Karsten. Men hyggeligt var det. Hun trængte til ferie efter et stormfuldt år, så hun og Bertram blev nogle dage. Vi  bestemte os for en lille forkælelsestur sidst i ferien. Så vi tog afsted på en Mini Cruise til Norge. En fantastisk tur. Vi afsluttede turen med en eftermiddag i København, hvor vi gik i Rundetårn og tog en kanalrundfart med Nettobådene.

Min veninde Anna kiggede forbi i eftermiddags med to mexikanske øl, som blev nydt i drivhuset, selvfølgelig blev der strikket også. I morgen vender hverdagen tilbage, jeg starter blidt op med tre timers aftensundervisning. Jeg når lige en tur omkring min søde lillebror inden, så kan vi, som vi ofte gør, spise en frokost sammen. I nær fremtid kigger min mor over, hun snupper turen i bil sammen med sin mand. 

Jeg fik et råd af en god ven: “Elsk dem, der elsker dig …” Hun har ret, for de er der jo 🙂


170total visits,3visits today

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.