Kvalitetstid

med mand og bamser. Det er slet ikke så ringe endda 🙂 Det er helt sikkert det bedste sted, vi har været længe, hvad angår naturen og vandreture, så det er helt og aldeles en ferie lige efter bamsernes hoveder. De får masser af frisk luft, nye indtryk og de hygger sig.

De har fået en ny lille veninde, Dina hedder hun, og de nyder vist en lille firbenet ven, de kan vimse omkring med. Vi går dagligt ture langs stranden, bageren ligger i en pæn gå afstand herfra, så det passer med en morgenluftetur omkring bageren, og så ellers hjem til te og hygge. Hanne og Dina kiggede ud en dag og gjorde os selskab på sådan en strandtur, og i dag har vi været på tur i Herlufholmskoven sammen med dem.

Det er som planlagt blevet en stresse-af-tur. Masser af luft og natur om dagen, og hygge med strik, bøger, hjemmesider og tv om aftenen. Det har gjort godt kan jeg mærke. dagene flyver bare afsted, og vi er allerede nået frem til torsdag. Inden vi får set os om er vi på vej hjem igen, og hverdagen venter lige om hjørnet. Så det er med at nyde de sidste dage i fulde drag.

Jeg ville gerne, om jeg kunne besøge mine børnebørn. de to er jo desværre udelukket. Når farmor sådan siger fra, så er det jo godt at have nogle stærke våben! Og de har de, min søn og svigerdatter. Jeg er ikke velkommen i min svigerdatters hjem. Jeg kunne selvfølgelig besøge Bertram, men jeg ved det ikke. Et eller andet sted synes jeg, at det er synd for de andre to, at de skal høre, at farmor har været i nærheden, uden at kigge ud til dem 🙁 . jeg kunne også spørge min søn, om han og børnene kunne kigge ud til Signe, så jeg kunne møde dem alle der. Men jeg gør det ikke. Jeg tror for det første ikke, han vil – og for det andet, så skal jeg bare passe på, gå på line og balancere for ikke at gøre et eller andet, der får en eller anden til at mene, at jeg gør forskel, at jeg foretrækker den ene frem for den anden og bla bla bla. Jeg savner mine børnebørn, men der bliver sgu bare aldrig andet en bøvl og brok, når jeg skal være sammen med dem. Jeg tror, jeg er blevet smågammel, for jeg orker det ikke. Jeg tror, det er nemmere at leve med savnet.

Men nu vil jeg ryste savn og triste tanker væk, liste ind under dynen og læse et par sider i Fatimas hånd. Pænt godnat til de, der måtte finde forbi mit lille strikkehjørne