Hvad gør en klog?

Hvad gør en klog?

18. juli 2018 0 Af Birthe

Mine seneste blogindlæg er positive. De beskriver glæde og lykkelige stunder. Jeg er på ferie, jeg løber, jeg svømmer i fjorden, jeg mediterer og går ture med mand og bamser.

Jeg læste et citat forleden: Lykke er ikke noget, man får. Lykke er noget, man vælger. Man vælger ikke et liv, man lever det. De passer begge godt på mig lige for tiden. Igen igen, havde jeg nær sagt. Når jeg så har valgt at vælge at skrive om positivitet og glæde, er det fordi jeg forsøger at glemme og gemme det kaos, jeg for tiden ufrivilligt er blevet en del af. (Her kunne jeg indsætte et igen igen mere)

For mange mange år siden blev jeg gift og fik to dejlige drenge. Man kan egentlig godt sige, at jeg var enlig mor selvom, jeg var gift. Min daværende mand skiftede den første en gang, hvor jeg ikke var hjemme, og det var mere en fyren kunne klare, så det blev både første og sidste gang, han skiftede ble. Jeg spillede håndbold, men da jeg måtte have naboen eller min onkel til at babysitte, så blev det bøvlet og jeg stoppede.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor min mor smurte madpakke og lavede kaffe til min far. Så det gjorde jeg også den gang for længe siden. I hvert fald til at begynde med, men da jeg havde gjort det en måneds tid og derefter fandt ud af, at fyren slet ikke gik på arbejde, men var stoppet og holdt til i en vejkant, hvor han fordrev dagen, spiste madpakken og drak kaffen, for så at køre hjem og sove på sofaen. Far var træt. Far havde jo været på “arbejde”. Jeg måtte på arbejdsmarkedet og fik job i en børnehave. det betød at jeg kom sent hjem på mine lukkedage. Og hvad kom jeg så hjem til? Et barn, der ikke var hentet i dagplejen og en pissesur dagplejemor. Herefter aftalte jeg med min mor, at hun hentede de dage. Storebror havde jeg selv med hjem fra børnehaven. Så vi kunne nøje med at handle og lave mad …..hvad far lavede? Han snakkede walkie-talkie og kørte rævejagt med vennerne. Når der opstod skænderier, og det gjorde der. Tit. Fra vi fik nr 2 var det ike andet end uvenskaber og skænderi. En ting, jeg stadig husker er, at jeg var så dum at fortælle deres far, at da jeg var teenager havde jeg været kæreste med en jugoslaver, hvilket ikke faldt i god jord. Så hans store trumf-kort, når vi blev uvenner var ordet tyrkertøs, hvilket jo var slemt nok – bare ikke for ham. Nej, han gik til vores ældste – på 3 – og bad ham gå ind til mor og kalde hende “tyrkertøs”, han gjorde det. Hvor skulle han vide bedre, han vidste end ikke, hvad det betød. I raseri smadrede farmand tallerkner, en parfumeflaske på badeværelset, tog alt tøjet i klædeskabene og smed ud på ganggulvet, hvorpå han ringede og inviterede sin mor på kaffe. Han selv gik i seng, han havde hovedpine! Det fik han hver gang. En gang da vores den mindste var spæd, dukkede walkie-talkie kammeraterne op en nat, så farmand vækkede mig og bad mig lave kaffe. Hvad har man ellers en kone til?

Til sidst begyndte jeg, at undgå at være hjemme om aftenen, når drengene var puttet og sov. Jeg tog over til en veninde, og da vi på et tidspunkt endte i byen, ja….så trøstede jeg mig med en anden fyr. Min eksmand påstår, der var mange, men der var kun en. Ikke at det gør det stort bedre, det gør det ikke. Men jeg vidste ikke mine levende råd. Helst ville jeg skilles, men når den store efter børnehave kom hjem, løb glad hen og rakte armene op og råbte hej far. Sågar jeg det en chance mere, og en mere, og en mere.

Det var ikke holdbart, og det var synd for drengene. Når vi skændtes, tog den store lillebror op i sofaen og holdt ham ørerne, men han selv sad med lukkede øjne og sagde luk øjnene til lillebror. Jeg tog på højskole i Århus. Min eksmand frygtede det blev enden på vores ægteskab og ville af den grund ikke følge mig til toget. Det måtte min mor gøre i stedet. Derovre skrev jeg seperationspapirerne og mødte en sød fyr. Forude lå over et års skilsmisse-slagsmål. Men det gider jeg ikke bruge kræfter på mere. Vi blev skilt, og det var godt!! Desværre mistede deres far interessen efter skilsmissen, og blev væk fra samværaftaler. Han dukkede op igen da den yngste af drengene var 14.

Min ældste søn kan huske alt det her, han var fem, da vi endelig blev skilt. Han lillebror huske ikke så meget af det, han var kun tre. Jeg er fuldt ud klar over, at den slags skal børn ikke opleve, jeg skulle aldrig have ladet det gå så vidt. I forvejen var han en dreng med krudt i, han var i gang fra morgen til aften, han kravlede nærmest op og ned af vægge, og sad aldrig i ro. Når han passerede lillebror eller andre børn, skulle han lige daske til dem, eller slå. Og det blev værre og værre, jo ældre han blev. Jeg blev kaldt op på skolen igen og igen og igen, og sad jeg ikke der, så sad der en lærer hjemme hos mig. Han kunne slet ikke begå sig socialt. Han kom til skolepsykolog, intet hjalp. Jeg bad om hjælp, for jeg mente, der var noget galt. Men nej nej…..der skulle bare konsekvens til….da det fejlede mente man, der skulle belønninger til, når han gjorde noget godt…..og så forfra igen. Min far sagde: Send ham væk. Min far havde ingen problemer med at smide sine egne unger væk. Det var hans løsning på alt. Du’r ikke ,væk!

Jeg kunne ikke sende ham væk. Jeg tog imod hjælp fra familiecenter, skolepsykologer osv….lige lidt hjalp det. Han blev far, da han var 17, det smuldrede for ham da han var 19, hvor han flere gange forsøgte selvmord. Da han var 23 og på behandlingshjem fik han diagnosen AD/HD og tidligt skadet.

Mine børn kan ikke enes, eller drengene kan ikke enes, og Signe er ikke altid fri for enten deres vrede eller for at blive indblandet i det. Det bliver jeg også. For det er jo min skyld. Det var jo mig der opdragede dem. Og atter en gang hører jeg ordene: Du skulle have sendt ham væk! Og denne gang kommer de ikke fra min far, for ham har jeg valgt fra.

Min ældste har denne gang bevæget sig langt over stregen, og den yngste svarer igen med samme mønt. Jeg forstår hans vrede, men at smide samme lort tilbage til den anden, se det fører da kun skidt med sig.

Så – jeg forsøger alt, hvad jeg kan at fokusere på det positive, jeg mediterer som en gal, for at kunne hænge samme og få slappet af.

Mine positive indlæg lyver ikke, men de sorte skyer, der ikke er på himlen er over mit hovede i stedet.