Vestens perle: Agger Strand

Vestens perle: Agger Strand

17. juli 2018 0 Af Birthe

Endnu en skøn dag i det Vestjyske. Jeg startede dagen med en løbetur til stranden, meditation og en svømmetur. En vidunderlig måde at starte dagen på, og hold da op en energi det giver. Jeg fik ryddet op og hyggede med mand, bamser og strikketøj hele formiddagen. Det er så fedt et sommerhus, lækkert indrettet, stor indhegnet have og tre terrasser, så der hele dagen er mulighed for både skygge og sol. 500 meter til vandet, det er total luksus.

Karsten havde læst at der var torvedag i Hurup, og viste et billede med et hav af mennesker i en gågade med boder og alverdens ting. Det måtte vi ind og opleve. Planen var at finde en lille café og få en café latte, inden vi tog hjem. Vi fandt Hurup, der var torvedag, så langt så godt. Men, der var stort set ingen mennesker. Der var en lille gågade, flag og de boder, butikker nu en gang altid har foran butikken. Vi bevarede optimismen og gik lidt omkring for at finde en café. Karsten fik shoppet, jeg fik kigget lidt garn, men købte ingenting. Utroligt, men sandt. Vi fandt ingen café. I stedet fik vi handlet og kørte hjem og fik en sen frokost.

Sidst på eftermiddagen tog vi bamserne med en tur til Agger Strand. Et smukt sted med en fantastisk natur og historie. Her finder vi Danmarks længste handicap, hvorfra man har fri udsyn til den hyggelige ferieby og massevis af naturoplevelser. Vi gik en tur langs Vesterhavet, hvor der langs en sti stod en masse smukke stenskulpturer. vesterhavet er fantastisk, stort og vildt. Det er dog set vildere, der var ganske vist bølger, men ikke voldsomt store. Jeg forsøgte en tur i bølgerne, men vandet var virkelig koldt og der var mange sten i vandet, så en badetur der kræver badesko, så jeg nøjedes med en hoppetur. Vi så De sorte huse, hvor der er udstilling byen og fiskeriets historie. Barskt miljø, ingen tvivl om det. Men på en smuk og varm sommerdag er det idyl i bedste Morten Korch stil.

Fyldt op af dagens oplevelser blev jeg til aften overmandet af træthed. Har sovet en stor del af aftenen, og sidder nu og nyder stilheden med te og blogskrivning.

På løbeturen i morges lyttede jeg lydbog, jeg hører “Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig” af Karen Thisted. Hun citerer et gammelt digt, som jeg synes er så smukt. Uden en større forklaring, vil jeg lade dette digt slutte dagens blog:

Verden er våd og lys –
himlen er tung af væde …
Hjertet er tungt af lykke,
lykkeligt nær ved at græde.

Morten Nielsen