Der er meget langt til Kolding

Når man kun skal have en kop te og låne en bog.

I dag stod FVU læsning på programmet, og jeg skulle møde i Kolding. En pokkers lang køretur, hvor GPS’en advarede om kø ved Vejle og spurgte, om jeg ville undgå dette. Klart, jeg ville. Så jeg blev sendt ud over nogle meget små smalle veje med mange sving. Det var sådan set ikke det værste. Det værste var, at det var så toget, at man kun kunne se ca fire meter frem, men jeg nåede da frem efter to timers kørsel. Det gjorde jeg. Ti min forsinket, så jeg skyndte mig ind, tjekkede tavlen for at se, hvilket lokale, vi skulle være i. FVU læsning Net: Aflyst pga sygdom! Blev jeg sur, det tror jeg på! Tjekkede min mail og fandt ud af, at vores lærer havde sendt en mail kl halv tolv i nat. Okay, jamen godt så, jeg tjekker imidlertid ikke arbejdsmail på det vanvittige tidspunkt og heller ikke kl et eller andet vildt tidligt om morgenen 🙁 Nå. Men jeg fik da drukket en kop te og lånt en bog, så helt spildt var turen ikke. Det krævede dog en del goodwill at slippe min surhed. Turen hjem forløb noget bedre, end turen derned. Ikke så meget trafik og ingen tåge. For at få det gode humør tilbage, inviterede jeg manden min på frokost hos Madam Sund. det hjalp, både på sulten og humøret 🙂

Sidst på eftermiddagen nåede vi også en tur omkring byen, så fik jeg handlet lidt god te ind til vores efterårsferie næste uge. Jeg glæder mig vildt til ferie. Bare slappe af, strikke, læse og nyde naturen på gåture med bamserne langt væk hjemmefra. Alene tid med Karsten. Det trænger vi til.

Tja, hvad er der ellers at skrive om i dag? Ikke så meget. Stille og rolig dag bortset fra den korte visit i Kolding. For resten jo, jeg fik da lyttet lidt radio på køreturen. P1, mon ikke! Og jeg var ikke heldigere med radioprogrammet 🙁 Først et interview med, ja…jeg tror det var en fra Fona, er ikke sikker, men det handlede om lønnedgang for at redde arbejdspladsen ud af en krise. Fyren sagde, at det ville klæde virksomhederne, at give arbejderne lønnen tilbage, når de kom gennem krisen, uden at de skulle slås for at få den. Den kvindelige journalist spurgte: Du er altså modstander at lønnedgang? Næ, det var han ikke, han mente det måtte være et individuelt skøn, men han mente bare, at det ville klæde virksomheden at give arbejderne deres løn tilbage, når de havde klaret krisen, så de ikke skulle slås for den. Du synes altså at lønnedgang er en dårlig idé, ville journalisten vide. Næ, han mente det måtte være op til den enkelte virksomhed, men det ville klæde…..osv. Så du siger altså, at arbejderne skulle sige nej til lønnedgang, fortsatte journalisten. Næ, han mente bare ….fortsatte han……total Oluf Sand! Jamen hvad sagde han da? Nå, han sagde bare bla bla bla. Jamen hvad sagde han da? Nå, han sagde bare bla bla bla….jamen hvad sagde…….arghhhhhhh!!!! (The julekalender om igen)

Det var faktisk ikke de eneste julelege, der var gang i fra morgenstunden i radioen. Brevet om Thornings skattesag, den hemmelige brevskriver som måske ville give sig til kende, måske ikke, og hvis ikke ville man betragte skrivelsen for utroværdig. Jamen hvad er det da for en børnehave?  Så jeg slukkede for skidtet og satte min nye CD med Marie Key på. Det ved man, hvad er.

Nu kalder dynerne, en ny dag truer.

Sweet dreams til de, der måtte kigge forbi mit lille strikkehjørne

 

 

Total Page Visits: 175 - Today Page Visits: 1

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.