Strikkeløftet

Strikkeløftet

13. januar 2018 0 Af Birthe

 

Jeg har givet mig selv et strikkeløfte i år……gamle projekter skal gøres færdige!! Jeg har alt for mange gamle hængepartier:

  • Islænder til Karsten
  • Vest til Bertram
  • Strikketrøje til Karsten ( faktisk to)
  • Trøje til Estrid
  • Trøje til Gaia
  • Tonsvis afstrømpegarn

Jeg er gået i gang med islænderen, den har i flere år ligget o har kun mangler ærmerne, nu mangler den kun et halvt, og den bliver ikke lagt væk igen. Nu skal den sgu være færdig, så min søde mand kan få glæde af den. Han har fortjent den <3

Bertrams vest bliver næste projekt. den mangler kun en lille smule, så den er til at gå til 🙂

Det er heller ikke bare strømpegarn, jeg har masser af. Det er garn i det hele taget. Så et andet strikkeløfte er, at jeg kun køber garn på strikketurene. Det bliver svært at holde, så jeg må gerne købe til gaver til børnebørnene, hvis jeg får et sådant indfald. 

Vores strikkeklub er blevet både større og mere stabil. Det betyder ikke, at der ikke er plads til flere, det er der bestemt. Positivt er det, at den er blevet stabil og antallet af deltagere over tre. Som noget nyt lavede vi en strikkeweekend i november. Hele otte strikkedamer tilbragte en weekend tæt ved Vesterhavet, hvor der blev delt ideér, delt opskrifter og kigget garn i Hvide Sande 🙂 Vi havde en strømpeworkshop om lørdagen, hvor der blev strikket strømper fra tåen og op. Det er så fedt at, at der siden er blevet strikket strømper i alle mulige farver og mønstre. Næste strikkeweekend er bestilt, og planlægningen af den i fuld gang. Det bliver godt at komme af sted igen.