Snue og sne

Snue og sne

11. december 2017 0 Af Birthe

Så kom turen til mig, torsdag kunne jeg godt mærke på min hals at noget var på vej, og allerede om aftenen begyndte jeg at nyse. Ikke bare sådan lidt, men rigtig mange gange efter hinanden. I løbet af natten tog snuen til og jeg frøs. Jeg tog en dag hjemme under et tæppe det meste af dagen. Estrid gjorde mig selskab, så vi hyggede med film, farver og varm te. Det vil sige Estrid drak varm kakao med flødeskum. Fredag nat fik jeg feber, men den forsvandt da heldigvis igen. Desværre har jeg arvet min farmor måde at være forkølet på, jeg nyser, næse og øjne løber konstant……sådan rigtig øv.

Natten til søndag kom der sne. Smuk ser verden ud med sådan et lag. Det begynder at ligne juletid, selvom det jo nok ikke bliver liggende så længe. Det har sneet igen her til aften, så måske. Jeg indrømmer, at det ikke gør noget, hvis vi har får et fint lille lag fra nu til julen er ovre. Det skal bare ikke gå amok. Vi gider det ikke i flere meters højde.

Strik er ikke blevet til så meget, jeg har sovet en masse de sidste par dage. Så jeg håber at være på højkant i løbet af de næste par dage. Jeg har slet ikke tid til at være syg. Jeg har hundrede ting, der skal nås inden jul. Noget jeg sikkert har til fælles med resten af landets befolkning.

Jeg vil slutte med et par billeder fra de sidste dage og af Kong Vinter og ønske alle en god nat – det, der er tilbage af den 

Klik på billedet for at alle billeder 

 

14total visits,2visits today