Fredagsblog

Fredag…..weekend…afslapning

Arh…….mon?

Jeg er bagud med alt. Jeg skal have læst en helvedes masse til på mandag, meget mere end det er muligt at nå. Jeg skal nå det.

Jeg skal have styr på forhaven, så hundene kan komme ud langt mere, end de har. mulighed for nu. Jeg hader haver, jeg gider dem ikke. Havedam, træer, blomsterbede og frugttræer…..jamen, lad dem, der gider. Jeg skal bare have græs, fliser og hegn. Nemt og enkelt

Jeg gider ikke rode i jord. Der bor orme, biller, larver, edderkopper, bænkebidere osv. Det er klamt. Det er ikke mig, det har aldrig været mig.

Men vi har det hele. Havebassin, blomsterbede, træer, frugttræer og skvalderkål. Især det sidste. Alle steder og alle vegne. OG frøer. Jeg hader frøer.

Så fik vi solceller!

Nu har vi noget, der ligner et havebassin, vi har nogle gigant jordbunker, vores træer er forvandlet til brændebunker, som ligger overalt i forhaven, græs der er meterhøjt Og skvalderkål. Især det sidste.

en gang havde vi hegn, det har vi ikke mere, og det er nok godt det samme. Jeg er alvorligt bange for, at hundene ville fare vild, om de kom derud. Med andre ord ligner forhaven noget, der er løgn. Jeg ville ønske, det var løgn!

Jeg ville ønske, at jeg kunne fremelske denne haveinteresse. Når nu vi har så satans meget af det. Jeg låner havebøger. Jeg surfer på nettet. Jeg finder en masse. Og det ser godt ud. Forbandet godt. Men lysten og interessen, den finder jeg ikke. Den kommer ikke. Det er ikke mig. Det har aldrig været mig! Jeg skal have fliser, græs og hegn. Nemt og enkelt.

til gengæld er jeg træt. Meget træt!!

Total Page Visits: 193 - Today Page Visits: 1

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.