Juleaften

Øer Maritime Feriepark er et fedt sted i december. Der er ikke mange folk, selvom der bestemt dukkede lidt flere op i går, hvor flere fik juleferie. Men stadig er der noget øde cowboy-by over stedet. Der er mange fede steder at lufte bamserne, en skøn natur, gratis svømmehal, ro og tid. Tid til hygge, tid til strik, tid til at læse og tid til svømmehal. Jeg var der en tur i går aftes med familien Vian, vores gode naboer i denne uge. Bagefter tog vi hjem til dem og fik æbleskiver og gløgg.

I dag sov vi længe – lige til klokken ti. Jeg fik bagt os nogle boller til morgenmad. Vi fik lokket Fredrik med på tur med hundene. En tur langs AHL strand som byder på et stykke skov også. Bamserne elsker skov. En tur på små 7 km. I tørvejr o dag, så det var lækkert.

I år skiftede jeg kirken ud med en tur i svømmehallen. Igen sammen med vores naboer 🙂

Efter julemaden – som kunne nydes med god samvittighed efter de mange baner svømning – kiggede naboerne ind til lidt julelækkerier. Det kunne bamserne bruge. Hele tre børn, der gad lege med det. Herligt 🙂

Jeg har fået snakket med næsten alle mine børnebørn i dag. Rasmus må jeg fortsat savne. Estrid havde ringet i morges og lagt en sød besked på min telefonsvarer. Jeg ringede tilbage og fik en hyggeligv snak med hende. Jeg ringede til Silas her til aften og fik en hyggesludder med ham og Gaia.Så ringede jeg og fik endnu en hyggesludder med Bertram, der sørme i aften havde lyst at snakke i telefon. De bliver så store 🙂 Jeg elsker dem <3

Nu er huset gået til ro. Blæsten er taget til og regnen  er vendt tilbage. Fredrik sover, og Karsten ligger i sengen bag mig og snorker. Jeg elsker hans snorken. Jeg elsker ham! Jeg håber, han ved, hvor helt utrolig meget han betyder for mig.

Nu vil jeg finde sengen og læse nogle sider i læsegruppens roman. En ny tid af Ida Jessen 🙂

Julen er ovre. heldigvis. Jeg hader den. Der er altid så meget …ja….pis i den måned. Jeg gider ikke deltage. jeg gider ikke det hykleriske gaveræs. Jeg vil hellere tage på ferie med mand og bamser. Vist ville det da være fedt, at familie kiggede forbi. Det gør de ikke. Der er vel sagtens en grund. Jeg kender den ikke og ønsker det heller ikke. de sidste år har lært mig at sætte pris på julen på trods. Mennesket er en forunderlig skabning. Det kan indordne sig under og efter mange forhold. Ikke, at der ikke opstår savn, det gør der, men man overlever – og en gang imellem finder man ud af, at det slet ikke er så slemt. At der findes andre måder at leve på. Andre måder at holde jul på. Jeg ved godt, at der er mange, der ikke forstår mig. Det gør ikke noget.

Julen er ovre. Det vil jeg fejre. Jeg begynder i dag og fortsætter 11 måneders tid.

Tak for i aften til min dejlige mand, tak for din støtte og din forståelse altid. Tak til Fredrik for at han havde lyst til at kigge forbi og fejre julen med os.

 

Total Page Visits: 247 - Today Page Visits: 1

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.