Stormy night

11110569_10153760826312278_4678330630443202468_o

 

Ligger i sengen på første sal og hører stormens susen og masternes hylen og fløjten. På en gang hyggelig og uhyggelig. Derfor er det trygt og godt at være indendøre i varmen og bare putte sig under dynerne. Bamserne har også puttet sig på deres puder og tæpper. De var lige ude et smut før vi hoppede i køjen, men det er ikke vejr at jage en hund ud i, så de kom ind i en fart.

Vi kom hertil i lørdags, og vi har allerede haft et par hyggelige dage her. Vi har fået gået nogle lange ture med hundene. I går kørte vi ud og oplevede historiens vingesus på Kalø Slotsruin. Slotsruinen ligger smukt omgivet af Mols Bjerge. Med sådan en natur omkring sig, kan man kun få smilet frem.

Søndag blev det til en tur langs vandet ind til byen. Bamserne blev godt trætte, så de tog sig en lur på bagsædet, mens vi fik handlet ind. Det blev også til en tur omkring Novasol, der havde annonceret med internet forbindelse. Det var dog ikke muligt at koble sig på. Ví fik en router med hjem, så nu kan bloggen, strikkesider osv passes, og vi kan få gang i vores lille juleaftale Karsten og jeg, nemlig at se en film om dagen. Her vil nogle nok sidde og tænke: Men kan man da ikke leve uden internet nogle dage? Jo, det kan man uden tvilv. Man kan også leve uden biler og elektricitet. Der er bare nogle ting, der er gode at have. Jeg læser fx nyheder online, jeg sidder til gengæld aldrig og glaner nyheder på tv….sådan er vi så forskellige 🙂 Og det er jo lige præcis det, der gør verden værd at leve: mangfoldighed og forskellighed.

Hen mod aften satte stormen ind. Vi fik tændt stearinlysene og Karsten skød vores juleaftale i gang med at leje Fasandræberne hos Blockbuster. Online selvfølgelig – sådan bare for at pisse de der “kan-man-ikke-leve-et-par-dage-uden -internet-ryster” af 😉 Superhyggelig aften. Filmen? Jo, den var såmænd meget god. En smule for voldelig efter min mening, men med Nicolaj Lie Kaas i hovedrollen går det an.

Total Page Visits: 187 - Today Page Visits: 2

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.