Skiveløbet – et flob!

Jeg deltog i Skiveløbets 100 km rute i går sammen med mind mand og min cykelmakker Zahra. Vejret var i orden, ingen regn, ikke for varmt og en tilpas vind. Humøret var højt og vi var klar. Alt tegnede til en god og hyggelig dag. Vi startede med at hente trøjer og lyttede til instrukser i højtalerne. Vi ikke bare lyttede, vi gjorde som der blev sagt. Vi stillede os bagerst i flokken og blev fløjtet afsted 12.15.

Så langt så godt, men glæden var kort. Allerede ved anden rundkørsel gik det galt – ingen hjemmeværnsfolk parat til at vise vej. Jeg måtte råbe til en af dem: “Hvilken vej?” Så kunne hun da lige oppe sig til at pege. Næste rundkørsel blev vi vist en forkert vej. Da vi blev klar over det – ca fem min efter – skyndte vi os tilbage, men da var vagter og biler over alle bjerge. En privatbil råbte til os at vi skulle lige over. Ved kasernen stod de, dem i de gule veste, men hjalp de? Viste de vej? Niks. Jeg gjorde tegn, hvor skal vi hen? Ingen respons, først da vi var kommet godt ind i rundkørslen, blev der råbt at vi skulle lige ud.

Herefter måtte vi flere gange af cyklerne for at tjekke rutekortet, som i øvrigt var et absolut meget ringe et af slagsen, hvorpå man stort set intet kunne se. Vi måtte køre på må og få efter de bynavne, vi kunne se, vi skulle igennem. På et tidspunkt ser vi en gul pil. Er det til os? Det var ikke til at se, vi besluttede at følge den. Da vi havde kørt omkring tyve km, kom vi til et skilt, hvorpå der var to tal og to gule pile. Under den pil der viste, man skulle dreje til venstre stod 58, og under pilen der viste ligeud stod 100. Lidt primitivt, men da alligevel første gang, der var en skiltning, vi ikke var i tvivl om.

Jeg husker ikke længere de byer, vi kom gennem, men på et tidspunkt kom vi til et skilt, der viste vi skulle til venstre, problemet var bare, at vejen kort efter delte sig i to! Nu var gode råd dyre. Igen måtte vi af cyklerne, tjekke kortet, som ikke gjorde os klogere. En ældre mand gik og rev henne ved kirken, og jeg spurgte om han havde set cykelrytterne, det havde han, de havde holdt til venstre, vi kunne fortsætte. Vi havde nu kørt små 30 km, og vi havde stadig ikke set skyggen af et depot med vand og bananer. Jeg var træt, og Zahra var ved at gå sukkerkold. Vi havde holdt en gennemsnitsfart på 20,1 Km/t, men den begyndte stille og roligt at dale. Zahra og jeg havde ikke penge med, og ingen af os havde frugt eller anden forsyning. Vi havde satset og stolet på depot-forplejning. Til alt held havde Karsten pung med, og vi besluttede at finde et sted, hvor vi kunne få lidt væske og lidt i maven. Det var en lang sej vej op af bakke den sidste vej til Daugbjerg. Men vi klarede det. 40 km havde vi cyklet uden at have set skyggen af cykelløb eller depoter 🙁

Her måtte vi gøre holdt ved cafeteriet ved Daugbjerg Mini Landsby, hvor vi fik lidt chokolade, en smule at spise og en kop kaffe – som ganske vist først skulle brygges. Det blev et noget længere stop, end et stop ved et depot ville have taget. Men vi fik ny energi og vand til næste strækning. Dog havde vi mistet gejsten. Det er surt at erfare, at det arrangement, vi havde betalt for at deltage i, udelukkende og alene regnede med de deltagere der havde professionelt cykeltøj og dyre racercykler. Vi opgav at følge ruten – dårligt kort og dårlig skiltning gjorde det umuligt, og når vi alligevel selv skulle sørge for forplejning kunne vi lige så godt vælge en rute, hvor vi vidste, vi havde mulighed for at købe forsyninger.

Vi ankom til mål kl. 16.10

På Skiveløbets folder stod:

“START OG MÅL

Starten foregår på Engvej ved Dyrskuepladsen med samlet start og med mastervogn ud af byen. Max. tidsforbrug 5 timer efter kl. 12.45. Kl. 12.15: 100 km • Kl. 12.45: 25 km • Kl. 13.15: 55 km”

På Skiveløbet.dk stod: “Start vil foregå på Engvejen med samlet start og med mastervogn ud af byen. Mål på dyrskuepladsen. Max tidsforbrug 5 timer efter kl. 13.00”

Vi skulle altså i følge folderen være i mål senest 17.45 og i følge hjemmesiden senest kl. 18.00

MEN, vi kom kl 16.10 til et mål, der var ved at blive pakket sammen. En kvinde i orange trøje kom løbende efter os. De havde fået at vide at de sidste ryttere var ankommet!!!!!! Okay! heller ikke her blev der regnet med almindelige cyklister, heller ikke her vi som lovet budt på forplejning. Vi spurgte efter en ansvarlig og blev vist op til et telt. Det viste sig, at teltet var tomt. Men efter nogle forespørgsler fandt vi frem til Viggo Poulsen, formand for det udvalg, der havde arrangeret løbet. Han mente, vi havde overskredet tiden??? Kl var kvart over fire! Han skulle nok tale med hjemmeværnet, dem var der før blevet klaget over, de var før gået før tid og i øvrigt var det slet ikke sikkert, de holdt et tilsvarende løb næste år. Dog håbede han, at det havde været en god tur. Nej Viggo Poulsen, det var ikke en god tur. Det var skuffende og en helt igennem dårlig oplevelse. Om der bliver et tilsvarende løb næste år, jamen jeg er ærlig talt ligeglad, for en ting er helt sikkert: Jeg har deltaget for første og SIDSTE gang!

WP_20140913_16_30_13_Pro

Ved købmanden i Nr. Søby tog vi vores cykelnumre af, helt ærlig hvad skulle vi med dem?

 

 

Total Page Visits: 423 - Today Page Visits: 2

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.